Brev:
Hjælp en desperat mor med at få sin søn til at sove

Hej Helen ...
Har fulgt meget med i din brevkasse for måske at kunne finde et råd der passede på min situation. Det er ikke helt lykkes, så derfor skriver jeg selv til dig nu med mit nødråb....
Jeg har Simon på knap 7 mdr (fra d. 30.06.08). Han er en stor dreng på 71 cm og knap 10 kg.
Da han var nyfødt og cirka 3 mdr. frem havde han simpelthen bare en super stort sovehjerte. Kunne kun holde sig vågen cirka 1 time mellem hver lur og sov en del lure i løbet af dagen. Det mente min sundhedsplejerske ikke var så godt og sagde at jeg skulle til at holde ham mere vågen. Som sagt så gjort. Jeg begyndte at holde ham vågen cirka 2 timer, nogengange 2½ time mellem hver lur. Og så gik alt galt ... Simon ville ikke længere sove særlig meget. Om dagen blev det kun til omkring 45 min. ad gangen og han nægtede at sove mere end to gange. Hvis jeg har skulle have ham til at sove mere end 45 min. kræver der gerne 30 min eller mere med barnevogn frem og tilbage og sutten der skal proppes i munden hver andet minut.
Natten er et mareridt.... Er vågen alt fra 5-10 gange på en nat. Nogengange tager det op til to timer at få ham til at falde i søvn om natten. Prøver med sutten, men tit gider han slet ikke have den og andre gange skal han have den i munden hver 5 minut. Prøver med hånd på maven og sscchh. Det hjælper cirka 1 gang eller 2 om natten. For det meste ender jeg med at tage ham med ind i min seng ved 5-6 tiden og så er der ro og han sover fint til 7-8 tiden. Han får bryst to gange om natten, men han virker slet ikke sulten. Det er vist mest bare så jeg er sikker på at han ikke vågner fordi han er sulten ...
Nu har det kørt sådan i over tre måneder og jeg er ved at blive vanvittig. Har prøvet alt for at få ham til at sove bedre. Har prøvet at putte ham med kun 1 time imellem hver lur- intet resultat, har været ved kiropraktor - intet at bemærke, været ved læge og få tjekket øre - intet galt. For det meste er han nem at putte. Brokker sig sjældent over at blive lagt til at sove.
Jeg har en dreng nu der altid er pylret. Jeg kan se han er træt når han kommer op fra lur, hvor jeg forgæves har prøvet at få ham til at sove videre. Det betyder en dreng der græder utrolig meget når han er vågen. Han er så træt så træt. Cirka en gang om måneden har han to dage og to nætter hvor han sover upåklageligt. To gode lure om dagen og kun vågen 1-2 gange om natten. Sikkert ...
... fordi han er så træt.
Min egen sp mener, at han er overtræt konstant og det er derfor han ikke vil sove. Jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre ved det. Har som sagt prøvet at putte ham med 1 times interval. Han sover stadig kun for det meste 45 min ad gangen. Nægter at sove efter klokken 15, selvom han næsten ikke har sovet i løbet af dagen. Derfor er jeg tit nødt til at putte ham i seng klokken 18 fordi han er så træt.
Vores dagsrytme ser normalt sådan ud:
Ammes klokken 05/06 og kommer med ind i min seng. Sover videre til klokken 07.
Klokken 07.30 får han havregrød og vand af kop.
Klokken 9/9.30 ammes han og puttes til formiddagslur. Sover for det meste kun 45 min. en sjælden gang 1-1½ time.
Får øllebrød klokken 11.30- 12.00.
Får bryst umiddelbart efter øllebrøden og puttes til middagslur. Sover som regel kun 45 min. men jeg bruger her gerne op på 1 time til at får ham til at sove videre til klokken 14.30/15.00. Det lykkedes ikke altid. Er nogen gange ude og køre barnevogn frem og tilbage 4-5 gange for at han i det mindste få hvilet sig.
Ved 15/15.30 tiden får han frugtmos og bryst.
Klokken 18 får han kartoffel/grøntsagsmos med kød og vand af kop.
Klokken 19 får han bryst og jeg er også begyndt at give ham en flaske med 120 ml modermælkserstatning, får at være sikker på han får mælk nok og det ikke er defor han vågner om natten.
Er nogengange vågen 5-6 gange efter han bliver puttet, hvor han får sutten. Kan ikke få ham til at falde til ro på andre måder.
Klokken 22/23 får han bryst igen.
Sover som regel et par timer eller tre herefter uden at vågne, men omkring klokken 02.00 begynder mareridtet med sut 25 gange, hvor han så til sidst får bryst igen klokken 05.00 cirka og kommer med ind i min seng.
Han startede forresten med grød da han var 3½ måned da sp mente det kunne give bedre nattero, men der var ingen ændring.
Nu sidder jeg så her med en ulykkelig og træt dreng og aner ikke mine levende råd. Har tit dage hvor jeg bare er så frustretret og træt at jeg bare græder af afmagt. Har også en stor dreng på 3½ som jeg slet ikke føler jeg har energi og overskud til at tage mig af. Ja jeg har faktisk slet ikke overskud til noget som helst....
Ved ikke om du har de vise sten der kan hjælpe mig med at få en frisk og glad dreng. Det gør så ondt i mit hjerte at jeg ikke selv har kunne knække koden til hvad der er galt.
Mange hilsner
en træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire