Brev:
1½ år gammel og græder, når hun skal afleveres i dagplejen

Kære netsundhedsplejerske :-)
Jeg har en velfungerende, glad pige på 1½ år, som græder hver morgen, når hun skal afleveres i dagplejen. Hun startede dér den 1/9 sidste år, græd så godt som hver morgen indtil jul, men var så glad nok i januar og næsten hele februar - indtil vi tog på skiferie en uge og rytmen blev brudt. Siden har hun klynket eller decideret skreget af gråd.
Det mærkelige er, at hun i det øjeblik vi går og lukker døren bag os holder op, begynder at snakke og grine osv. Vi har filosoferet meget over, om hun er ulykkelig dér eller om hun bliver behandlet ordentligt, men vi har ingen grund overhovedet til at ...
... tvivle på det.
Om eftermiddagen, når hun bliver hentet er hun glad og snakker om alt det, hun har lavet i løbet af dagen.
Hun er ikke fysisk tilbageholdende fra sin dagplejemor, giver hende gerne kys, og der er således heller ikke noget dér, der tyder på, at hun ikke er glad for at være der - når altså vi er gået ;-)
Er det en manifestation over, at mor el. far vil hun helst være sammen med? Hvad kan vi gøre for at ændre den dårlige vane, vi er endt i? Morgenerne er jo unægtelig lidt stressede og ikke den hyggestund, de kunne være, når hun græder fra 5 min før vi skal ud af døren og til vi skilles.
Med venlig hilsen
Birgitte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S