Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke lege selv - 2 år, 6 mdr.


24. januar 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Kan ikke lege selv - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen,

Vi er en familie på 3: Mor, far og Mikkel på 2½ år. Vi skriver til dig fordi vi har brug for råd vedr. Mikkel og hans leg.

Mikkel blev født 1 mdr. før tid og vi havde en svær start med kolik, søvn og maveproblemer. Han græd meget og kunne ikke ligge selv på noget tidspunkt. Han havde brug for at blive svøbt og mærke kropskontakt hele tiden. Og havde kun glæde af sit legetøj i vores arme.

Da han blev lidt ældre ca. 6 mdr. kunne han stadig ikke ligge på et legetæppe uden at blive overstimuleret og græde. Det var hårdt, men vi tænkte at det blev bedre når han blev ældre. I 1 års alderen og indtil nu har han kun kunnet lege med os ved sin side.

I dagplejen leger han godt. Han er et vellidt barn, som både kan opsøge kontakt med de andre og selv bliver opsøgt. Dog fortæller dagplejen også at han er en lidt stille dreng, lidt følsom og meget filosoferende. Han trives godt i sin dagpleje og vi får altid at vide, både af dagplejen og af andre, at han er et nemt og dejligt barn.

Så hvad er det vi gør forkert herhjemme? Af en eller anden grund formår vi forældre åbenbart ikke at skabe rum for, at det også er dejligt at lege lidt alene når han er hjemme? Det er ved at være rigtig hårdt for vores lille familie at vi altid, i hvert fald én af os, altid skal være "på". Han er i dagpleje fra ca. 8.00 - 8.30 til 14.30 og har tit en fridag, så det burde ikke være fordi vi er for lidt sammen med vores søn. Men allerede i bilen på vej hjem begynder han at spørge hvad vi skal lege sammen. Vi prøver at ...


Annonce

... fylde ham op med nærvær når vi kommer hjem og få lidt ro på. Vi drikker te, spiser en bolle og taler om hvad vi hver især har lavet i dag. Derefter leger vi med ham i ½-1 time.

Problemet starter dér hvor vi så skal til at lave noget andet end at lege med ham. Vi siger feks: Nu har vi leget og nu skal jeg ha´ordnet nogen ting. Straks begynder han at græde og siger: "Ikke lege selv". Jeg kan godt forstå hans gråd, da vi jo afbryder noget hyggeligt. Vi prøver at sætte ham i gang med noget, men han vil kun lege hvis "mor er med". Vi fortsætter med det. Vi skal og prøver at vise både verbalt og nonverbalt at nu skal vi noget andet. Han følger os rundt, grædende og spørgende i tiden efter og har på intet tidspunkt fundet ro til at lege selv. Han bliver tit inddraget i vores gøremål som tømning af opvaskemaskine og aftensmad, så vi føler at vi giver ham al den opmærksomhed der skulle være nødvendig for at han er fyldt op af vores nærvær.

Vi er ved at være så stressede over at vores søn fylder så meget. Det lyder måske hårdt at sige, men.. Hans konstante spørgsmål (Han spørger og spørger, hvilket jo også er alderen. Men han spørger om ting, som han godt ved. Hvad hedder det, Hvad er det osv ? Men når jeg så stiller et modspørgsmål og feks. siger: " Ja, hvad er det Mikkel? Så svarer han helt rigtigt selv. Hans krav om opmærksomhed er ved at køre os ned. Vi er godt klar over at det er os forældre, som på en eller anden måde gør noget forkert. Men hvad er det rigtige?

Vi glæder os til at høre fra dig.
Helle og Jesper

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce