Brev:
Om at lege selv og have nusseklud
Kære Helen.
Det er efterhånden længe siden, vi har haft behov for din hjælp, men nu trænger der sig efterhånden flere spørgsmål på.
Mia er efterhånden blevet 1 1/2 år gammel, og der er fuld fart på hende. Hun løber og snakker i et væk (for det meste forståeligt med mange ord), og kan efterhånden gentage os og kommunikere med os. Det er helt vildt lækkert :) Hun spiser som regel godt, vil selv og vil gerne smage forskellige ting. Hun vejer ca. 10,5 kg og er 83 cm.
Hun har gået i vuggestue siden august 2008, og blevet rigtig glad for pædagogerne og de andre børn, dog har vi en enkelt udfordring, som jeg kommer nærmere ind på senere.
Herhjemme kræver hun vores opmærksomhed 100 % og hele tiden. Hun vil ikke lege selv på sit legeværelse og helst heller ikke ved sit legetøj i stuen/alrummet (legeværelset ligger op til stuen/alrummet), hvor vi ellers stort set altid opholder os. En sjælden gang, kan hun godt finde på at køre en tur med sin klapvogn eller dukkevogn, eller leger med hendes legekøkken, men aller helst skal vi sidde sammen med hende konstant eller hun vil "op".
Hun bliver eddikesur, skriger og stamper i gulvet, hvis vi går fra hende, også selvom vi forsøger at inddrage hende i madlavning, tøjvask o.l. Men hun vil have os med hen og lege og snakke. Det kan vi også leve med så længe, vi kun har hende at tage os af. Men det er en stakket frist, for til maj skal hun være storesøster. :) Mia bliver 2 i juni.
Men kan man overhovedet lære hende at lege selv, eller kommer det helt af sig selv? Der vil naturligvis være nogle perioder, hvor jeg skal amme, og ikke kan være der for hende hele tiden. Vi har så købt en sækkestol til legeværelset, som både hende og jeg kan sidde i, mens jeg ammer. Måske hun så kan få læst bøger eller synge sammen med mig samtidigt. Det håber, jeg kan hjælpe. Hendes far arbejder meget, og er ofte hjemmefra fra 6.30-17.30, så jeg kommer jo til at stå selv med børnene om morgenen, hvor vi heldigvis kan tage det stille og roligt, og om aftenen i ulvetimen, hvor der også skal laves mad.
Vi er godt klar over, at det bliver hårdt at have 2 små børn på samme tid - men vi håber jo, at de på sigt får rigtig meget ud af hinanden. Og en ting er helt sikkert, Mia skal jo stadig hjælpes rigtig meget, for der er jo stadig så meget, hun ikke kan selv - derfor er jeg heller ikke bange for, at hun bliver overladt for meget til sig selv, for det kan ikke blive aktuelt med den alder, hun har.
Jeg tænker, du måske har nogle ideer og tanker i den forbindelse. Kan vi forberede hende på, at hun skal være storesøster? Hvad skal vi tænke over den første tid - og måske på ...
... sigt? Hvis nr. 2 skal overtage tremmesengen, hvornår ville det så være bedst, at Mia får en ny seng?
Derudover har vi en udfordring, som vi selv er lidt skyld i :) Hun er meget glad for stofbleer herhjemmefra - den er hendes tryghed, giver hende trøst (sammen med sutten) og hendes trofaste soveven. Desværre oplevede vi, at den hæmmede hende meget i vuggestuen, fordi hun ville slæbe den med på legepladsen og dermed ikke fik leget. Hun valgte trygheden/stofbleen fremfor mad osv.
I samråd med dem, forsøgte vi, at skære ned på forbruget, og det gik rigtig godt i en lang periode. Hun havde stofbleen i herhjemme om morgenen, i afleveringssituationen, når hun blev ked af det, og når hun skulle sove eller lige var kommet op fra lur. Når vi kom hjem om eftermiddagen, havde hun også behov for at putte med den, men vi har ikke oplevet, at den hæmmede hende, for hun har jo bare smidt den fra sig og fundet den igen, når hun havde behov for den.
I sidste uge havde hun en omgang forkølelse med feber mm. (Hun er desværre tit syg med forkølelse og feber, ca. 1-2 gange i måneden) Hun var skidt, og jeg var hjemme med hende torsdag og fredag. Hun ville have stofbleen konstant og fik lov til det, fordi hun jo var skidt. Om mandagen var hun rask igen og kom i vuggestue. Men der ville hun bare slet ikke lægge den fra sig, hun græd, stampede i gulvet og var rigtig sur og tvær, hvis de tog den fra hende. Derfor har vi nu forsøgt at afvænne hende lidt fra den, for det er jo hverken sjovt for Mia eller pædagogerne, at hun skal være så sur og ked af det. Hun græd på legepladsen, som hun ellers sjældent har gjort, selvom hun til sidst fik lov til at have den med. Hun ville ikke have noget at spise osv osv.
Vi aftalte derfor, at når hun spurgte efter bleen/kluden, så skulle vi sige, at den sov, og forklare hende, at hun først skulle se den, når hun også skulle sove. Hun var rigtig ked af det de første dage - både herhjemme og i vuggestuen, men nu har hun egentlig affundet sig med det, og når vi siger den sover, så gentager hun bare "sover". MEN nu har hun den jo ikke i afleveringssituationen længere, og det kan mærkes. Hun græder, vrider sig og kalder på mig, når jeg går, og det er rigtig hårdt :( Hun har ellers ikke grædt siden indkøringen. Jeg er lidt i tvivl om, om vi griber det helt forkert an, alt det her. Er det synd? Skal hun have lov til at have den? Eller skal hun have den afleveringssituationen? Jeg føler mig som verdens ondeste mor, når jeg kan se, at hun mangler sin klud :(
Det var vist det, der optager vores tanker for tiden - det er jo heller ikke så lidt. Vi glæder os til dit svar.
Venlig hilsen
Mias mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!