Annonce

Annonce

Svar: Sygdom, jord og vandstråler


25. januar 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære K

Tak for tilliden og det er naturligvis fint at du spørger mig:o) Men lige med hensyn til jord og vandståler må jeg desværre melde pas, det er ikke lige mit bord. Husk på at jeg arbejder efter sundhedsstyrelsens retningslinier og det er vist ikke noget de siger noget om :o)

Hvis du tror, det kan have noget med sengens placering at gøre, så flyt sengen - skade kan det vel ikke :o)

Det er normalt, næsten forventeligt, at små børn får forskellige infektioner, når de starter i dagpleje eller vuggestue. Ofte er det især øvre luftvejsinfektioner, som forkølelse og hoste de rammes af. Det skyldes, at de først opbygger deres immunsvar, når de udsættes for virus og bakterier, og det er netop det, der sker når de starter i daginstitution. Jeg ved, at jeg har fortalt det før, men gentager lige igen: De fleste børn vokser sig fra deres infektionstendens i løbet af ca. 2 år. Når de har været igennem 2 vintre med infektioner, har de opbygget så meget modstandskraft mod de almindeligt forekommende virus- og bakteriesygdomme, at de oftest kun bliver syge enkelte gange om året ... en ringe trøst, men trods alt måske en trøst. Jeg håber at I får en lang og god sygdomsfri sommer :o)

Omkring hoste og børn, så er det at host en helt naturlig ting, som vi gør for at rense vores luftveje. I forbindelse med en forkølelse er det således helt almindeligt at hoste og som udgangspunkt skal børns hoste ikke hindres med f.eks. hostestillende medicin. Til små børn kan man løsne hosten lidt ved at tilbyde lidt varm mælk eller lidt kamillete. Det er vigtigt at barnet kan hoste og på den måde får fjernet det slim og den irritation som sidder i lungerne.

Når det er sagt, så skal man dog ...


Annonce

... også altid vurdere, hvad hosten skyldes og se på hvordan barnet i øvrigt har det. Er barnet almindeligt forkølet, har barnet influenza eller en anden infektion, kan barnet have astmatisk bronkitis osv. det er vigtigt at finde ud af årsagen til at barnet hoster. Derudover skal man lægge mærke til hvordan hosten lyder. Der kan være tale om en tør og gøende hoste (krillerhoste) eller en løs og lidt mere rallende hoste, hvor barnet ofte hoster lidt slim op.

Man skal være særligt opmærksom hvis barnet hoster i mere end 2 uger og hvis barnets vejrtrækning lyder hvæsende og barnet har svært ved at trække vejret rigtigt. Nogen sammenligner det lidt med lyden af en kaffemaskine der afkalker og det er et meget godt billede. Hvis barnet hoster på denne måde, så har barnet ganske givet astmatisk bronkitis og det skal behandles, så her skal lægen på banen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Og ellers er det et spørgsmål om at forsøge at give barnet så varieret og sund en kost som muligt, så barnet indefra får styrket sit immunforsvar. Man kan supplere med en tyggetablet multivitamin for børn og nogle forældre synes også at forskellige kosttilskud har effekt f.eks. biostrath. Sundhedsstyrelsen skriver dog at: "Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med Fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring sst. 2005.

Da Albert har været syg med hoste i flere uger og også har feber, så synes jeg du skal få ham lyttet på, det kunne jo også være at drengen havde lungebetændelse ...

Rigtig god bedring med ham og rigtig god weekend :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce