Annonce

Annonce

Svar: Salt, at spise selv og væskebehov


26. januar 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen have en naturlig lyst til at putte i munden og vil ofte her også begynde at tygge og derfor vil det i denne alder være passende at give barnet mad med lidt mere bid i. Lysten til at smage og udforske er stadig stor i denne alder, så de åbner ofte munden for det meste.

Når barnet bliver 9-10 månender gammelt, så er det ikke alt, som automatisk puttes i munden, maden bliver stadig undersøgt, mast ud mellem fingrene osv. men ikke alt spises. Barnet begynder i denne alder ofte også at lukke munden for skeen, vil gerne spise selv og barnet er mere interesseret i den mad vi andre spiser, den mad der ligger på de voksnes tallerken, end den der ligger på barnets egen.

Det er en god idé i denne alder, at give barnet mad i hånden, som det selv putte i munden, det behøver ikke nødvendigvis være små hapsere der skal tages med pincetgreb, det kan godt være f.eks. ½ frikadelle, kogte pastaskruer, en kartoffelbåd eller en kogt gulerod, der skal gnaves af. Ved siden af kan man så supplere med lidt grød eller mos, så man er sikker på at barnet bliver godt mæt.

Det er ofte også fint at lære barnet at spise med gaffel. I begyndelse kan du komme maden på gaflen og så motivere din dreng itl at putte made i munden. Nogle gange vil han tage maden af gaflen og putte den med fingrene i munden, andre gange vil han spise rigtigt med gaflen. Det er alt sammen helt fint, det vigtigste er at han spiser.

For netop at motivere ham til at spise, er det vigtigt at give ham den samme mad, som han ser I andre spiser. Han må derfor meget gerne få familiemad og det gør ikke spor at han får mad, som er lidt krydret, som smager af noget - en bouillonterning i maden tager han heller ikke skade af. For meget salt har han naturligvis ikke godt af, ligesom han heller ikke skal have chili eller lignende meget stærke krydderier, men lidt almindeligt krydret mad er helt okay, han kan f.eks. sagtens spise hvidløg, almindelig løg, timian, oregano, karry, pesto osv.

Du kan derfor sagtens lave retter som "boller i karry", "lasagne", "spaghetti med kødsovs", "græsk farsbrød", "laks med stuvet spinat", "fiskefilet med remoulade", "frikadeller" (kød eller fiskedeller), "Pangasius fileter med pasta, pesto og lidt parmesan" ... og hvad I nu ellers kunne tænkes at spise, som er almindeligt krydret :o)

Med hensyn til nitrat så indeholder Selleri, spinat, rødbede og fennikel nitrat. Han må meget gerne få det, men det skal fortsat være i små mængder. Det betyder at hvis du f.eks. en dag ...


Annonce

... laver laks med stuvet spinat og han har spist en del spinat, så bør du holde igen med de nitratrige grøntsager, gerne i ca 14 dage, inden du giver det igen.

Det er rigtig fint at du ammer ham 2 gange dagligt, derudover skal han så naturligvis drikke vand. Du kan hjælpe ham ved at tilbyde ham en kop med hank på begge sider. Så kan han holde om koppen med begge hænder, det vil gøre det lettere for ham at styre det.

Mange børn kan også godt lide at drikke af en kildevandsflaske, det kan være med almindelig rund åbning, du kan også prøve med en med tut for at se om det er lidt lettere og sjovere for ham :o)

Du kan give ham vand, det er den bedste tørstslukker. Derudover må han også gerne få lidt sødmælk af en kop, hvis han godt kan lide dette. Du skal naturligvis holde øje med hvor meget han tisser og hvordan hans mave fungere. Han kan godt få for lidt væske, så det er vigtigt at du stadig tilbyder ham og lader ham få lidt små slurke en gang imellem. Men ellers må du naturligvis tro på at hvis du tilbyder og han nægter, så har han ikke behov lige der.

Mit forslag til en dagsplan til en dreng på 9 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Evt. amning

Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, evt. supplere med lidt frugtmos. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere (evt. kvarte som der skal bides af) med smørbart pålæg og tilbehør af mad i stykker. Det kan være kogte pastaskruer, ½ frikadelle (kød eller fiskedelle) at gnaske i, en pølse eller lignende, kartoffelbåde, - hvad I nu har. Prøv at lære ham at spise med gaffel og lad ham så ellers prøve at spise lidt større ting med fingrene.

Suppleres evt. med grøntsagsmos med kød eller fisk, hvis han vil. Vand af kop.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden osv. ligesom om formiddagen, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, skal serveres almindelig mad, som I andre spiser - ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Igen gerne prøve med lidt større stykker i hånden suppleres med lidt af en gaffel og lidt i giver ham. Vand eller sødmælk af kop.

Suppleres evt. med en frugtgrød med mælk til dessert, hvis han vil.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Evt. amning, det afhænger helt at behovet, væskeindtag i løbet af dagen.

Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce