Svar: Madplan, flaskestop samt søvn
Kære Maiken
Det lyder som om at Christoffer trives og har det rigtig godt. Jeg synes det er en fin plan for dagen du har sendt og det er helt okay, at han fortsat får sin aften og sen aften flaske. Han er startet i dagpleje, skal forholde sig til at være væk fra jer om dagen, han udvikler sig rigtig meget lige nu, har en stor motorisk og mental uro, drømmer meget, ligger motorisk uroligt osv. og det lyder som om at flaskerne hos jer er med til at give ham ro, få ham til at falde i søvn på en god måde. Han falder ikke i søvn med flasken i munden, men får sin flaske og sover så efter ca 15 minutter - det lyder helt fint.
Hvis han ikke vågner af sig selv kl. 24 for at få flaske der, så kunne I forsøge at springe denne over og så i stedet måske prøve at give ham den lille flaske, første gang han vågner af en drøm og har svært ved at komme videre ...
Ellers er det den sene flaske som jo skal til at fjernes (når han virker frisk igen) og i stedet må I så forsøge at berolige ham på anden vis. Det vil sige, hjælpe hammed at skifte stilling, blive lagt rigtigt igen - måske blive lagt om på maven - nogle børn finder faktisk motorisk ro ved at blive lagt på maven og det kan han godt med den alder han har. Også jeres hænder på hans krop kan have en beroligende effekt og bedre effekt end at tage ham op.
Så prøv om I kan lade ham blive i sengen, berolige ham ved at holde jeres hænder på hans krop, tale stille til ham - ikke lange sætninger og mange ord, for så kan I hurtigt blive en del af drømmen, men i stedet bare et "ssyy" eller "sååå", hvad I normalt siger, for at berolige ham. Altså ikke lade ham ligge og græde, men forsøge at give ham fysisk ro med 'håndspålæggelse' og beroligende ord. Jeres hænder må gerne have tyngde, ikke at I skal holde han fast i sengen, men han må gerne fornemme at I er der og ligesom holder ham - ikke bare kærtegn men netop får gives fysisk ro, hjælp til at holde sammen på sig selv.
Det kan som sagt være ved at vende ham om på maven, det kan også være ...
... fint bare at lægge ham om på siden, holde hans hænder og på hans arm, så han ikke kan ligge og flagre med kroppen, men hjælpes med at blive holdt tæt - stadig i sengen og ikke i jeres favn.
Med hensyn til mildt flaskestop hos jer, så tænker jeg at det netop er vigtigt at fjerne den sene aftenflaske først - eller snarere at give den, når og hvis jeres dreng vågner op og selv giver indtryk af at have behov, f.eks. der hvor han vågner af en drøm og har svært ved at finde både fysisk og mental ro til at komme videre. Mængden skal her ikke sættes op, det er fint at holde den på ca. 100ml.
Flasken inden sengetid kan erstattes af en kop mælk, en banan og en godnathistorie, når I føler han er parat til det. Stille og roligt kan bananen undværes, så kan mælken erstattes af vand og tilsidst kan han måske nøjes med historien. Men giv ham tid, han er stadig ikke så gammel :o)
Hvorvidt man skal tage hensyn til at være for tidligt født er meget individuelt og afhænger også af hvor meget fortidligt født barnet er. Hos jer kan jeg forstå at man har været lidt usikkker omkring termin og fødselstidspunkt og derfor skønner at han er født 2-4 uger før tid. Det er ikke meget - er man født før uge 37, så er man født for tidligt, men er man født efter uge 37, så er man faktisk født til termin ...
Jeg tænker derfor at jeres dreng ikke lyder til at have særlige behov eller lignende der skal understøttes - ikke mere end andre børn kan have. Han har selvfølgelig sin egen personlighed, kan være en lidt forsigtig dreng eller en rigtig bullerbasse,sådan er børn så forskellige og derfor skal han også mødes med de behov han nu engang har. Men i forhold til flaskenedtrapning, så skønner jeg ikke at der hos jer er behov for ekstra hensyn, fordi han er født lidt før tid :o) Det skal ikke være det, der er årsagen, snarer at han har brug for lidt ekstra tid, fordi han lige nu udvikler sig rigtig meget, er startet pasningsordning osv.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

