Brev:
Hun vil bare ikke sove

Kære Helen
Så er jeg på banen igen, med behov for et godt råd. Vi har stadig meget store problemer med at få Ingrid til at sove om aftenen - det kan tage helt op til tre-fire timer. Vi har en fornemmelse af at hun ikke sover så meget (mere) i vuggestuen - nok maks. to timer pr. dag, og om dagen er hun relativt nem at putte - men om aftenen er det en anden sag.
Vi putter ved ca. 20-tiden, med to bøger og et par sange. Derefter sidder jeg ved hende lidt - hvis det er mig der putter - mens hendes far er hurtigere til at rejse sig at gå. Ingen af teknikkerne er sjældent en succes - i aftes faldt hun i søvn kl. 22:45, efter at have taget bleen og alt sit tøj af tre gange, sprang rundt og var glad, omend iskold. Det paradoksale er jo at barnet er træt, når vi så lægger hende ned igen og igen og igen, men sove - aldrig i livet.
Vi synes vi har prøvet alt - sidde og holde hende i ...
... hånden i fire timer - uden held. At lade hende ligge og læse - uden held. At sidde udenfor hendes dør - uden held. At være på hendes værelse med strygetøj - uden held - osv. Det har efterhånden stået på i et lille år, og vi er helt blanke mht. hvordan vi skal gribe det an. Vores aftener er non-eksistente, fordi det er et hel-aftens projekt at få barnet til at sove, og det tærer da lidt efterhånden.
Hun sover i juniorseng nu, men vi overvejer at flytte hende tilbage i tremmeseng igen, selvom hun også kravlede ud af den fra tid til anden.
Hun er sjov og glad og nem (om dagen), og med i både sprog og udvikling, har vi fornemmelsen af. Det er bare som om hun har et søvn-vindue, og hvis hun ikke går omkuld der, er der lang tid til næste vindue åbner sig.
Nogen gode råd? Er vi allerede ved at være der, hvor middagsluren skal udfases?
På forhånd tak.
Bedste hilsner
Ingrids mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.