Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove uden mor - 6 mdr.


26. januar 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lotte

Nu hvor Mille er blevet 6 måneder vil det være rigtig fint, hvis du kunne øge hendes indtag af skemad lidt, så hun tilbydes skemad 3 gange dagligt. Det er fortsat vigtigt at holde mængden, størrelsen af portionerne lidt nede, så hun har plads i maven til brystet efterfølgende, så hun ikke har behov for at søge brystet ekstra om natten.

Men det lyder også relevant at se på hendes søvn om dagen og det lyder som du skriver, som om at Mille har et godt sovehjerte i dagtimerne. Det er naturligvis fint nok med den rytme, hvis I andre også trives med det, men det gør I jo ikke og med tanke for at hun også skal starte i dagpleje og hverdagen skal fungere for alle parter, så er det rigtig fint, at hun sørger for at hun ikke sover alt for meget i dagtimerne.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen kunne nøjes med to lure dagligt - ofte vil lurene samlet vare måske 3½ time og om natten vil barnet sove ca 11 timer (stadig afbrudt af mælk).

Mit forslag ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud) frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, at sutte på. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover her 1½ time

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.30 og sover så ca 2 timer

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden som om formiddagen, evt. lidt frugtmos, vand af kop. Det passer ...


Annonce

... sikkert med at storebror og lillesøster kan hygge sig med et eftermiddagsmåltid, når han er hentet

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad. Igen kan hun tilbydes brødskorper eller lignende at gnaske i. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20 i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og lægges tilbage i sin egen seng igen, hvor hun sover uden mælk til næste morgen tidlig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som du kan se er der fortsat plads til 6 amninger i døgnet ved siden af 3 måltider skemad og stadig to lure, sammenlagt ca 3½ times søvn. Det er fint i forhold til hendes alder og behov.

Det er således fint at du ammer hende inden hun skal sove, men lige nu lyder det som om at hun er afhængig af brystet for at falde i søvn, derfor er det vigtigt at du nu arbejder på - både om dagen og om aftenen, at putte hende imens hun lige er vågen nok til at registrere hvor hun bliver lagt. Hun skal altså ikke længere falde i søvn med brystet i munden, men puttes i egen seng lige på det tidspunkt, hvor hun misser med øjnene og registrerer hvor hun ligger, der hvor du ønsker hun skal sove.

Du skal bruge samme metode i barnevognen som du gør om aftenen, stå lidt med dine hænder på hende, lulle hende til ro med dine kærtegn og beroligende ord, men ikke længere med brystet som afhængighed. I stedet kan hun få en putteklud (som måske dufter af mor) ved ansigtet. Det handler om at få brudt den søvnassociation, som lige nu lyder til at være brystet og få brystet erstattet med noget andet, hvor også far kan være med og således komme mere på banen.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce