Annonce

Annonce

Brev:

Bange for at blive skiftet på puslebordet


26. januar 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Bange for at blive skiftet på puslebordet

Hej Helen

Vi er løbet ind i et problem, som vi ikke helt ved, hvordan vi skal løse – hvis det da kan løses, og tiden ikke bare skal arbejde for os.

Vores dreng på 26 mdr. er pludselig og ud af det blå blevet bange for at ligge på puslebordet. Han begynder at græde, allerede inden han kommer op at ligge og holder ikke op før nogen tid efter, han er kommet ned igen. Og det er en bange gråd, ikke en vred og protesterende – jeg kan godt høre forskel. Han kæmper ikke voldsomt meget imod, men klynger sig til os, siger ”nej-nej” og ”ned” og prøver at vride sig væk fra bordet. Det er især, når han får benene løftet for at blive vasket og tørret, at man mærker hans modstand. Han gør sig stiv i kroppen for at undgå det.

Vi tager selvfølgelig alle tissebleer stående på gulvet. Og når han har lavet i bleen og skal op at ligge, er jeg begyndt at trille ham om på siden og bare løfte det ene ben lidt for tørre ham bagi. Det hjælper lidt, kan jeg mærke. Så snart han er tørret, kommer han ned på gulvet, hvor han får ble og bukser på igen. Det tager dog lidt tid for ham at komme sig over det.

Vi forstår ikke, hvad der kan være årsagen og er derfor også lidt fortabte mht. en løsning. Det eneste, jeg overhovedet kan komme på – hvis der da er nogen forklaring – er at han, få dage inden problemet opstod, var ude for at blive vendt på hovedet af én som bare ville tumle med ham, men ikke var klar over, at han overhovedet ikke og aldrig har været glad for at hænge med hovedet nedad! Da blev han taget i benene lidt som når man skifter ble på børn.

Nogen andet, der ...


Annonce

... undrer os er, at han samtidig med at dette problem startede, er begyndt at komme og sige til, at han har lavet i bleen – nogle gange endog inden han laver. Han følger også villigt med ind på værelset for at blive skiftet, selv om gråden som sagt så småt begynder allerede dér. Man skulle jo tro, at en naturlig reaktion ville være at forsøge at skjule tilstanden så længe som muligt for at slippe eller løbe væk, hvis man blev opdaget.

Flere spørgsmål melder sig i den sammenhæng:

Kan han på en eller anden kringlet måde få noget ud af situationen? Selvfølgelig holder vi om ham, trøster og snakker godt for ham, mens det står på, men det gør vi altid, uanset hvad det gør ham ked af det eller bringer ham ud af fatning, så jeg har svært ved at forstå det, hvis det skulle give noget særligt.

Noget andet er, om vi skal forsøge at bruge dét at han giver besked til at bringe potten ind i billedet? Eller om vi tværtimod skal holde den langt væk lige nu? Ikke fordi han skal være renlig, men for at han kan slippe for at ligge på puslebordet. Eller bare komme videre i en nu ret fastlåst situation.

I og for sig tager det jo ikke lang tid med gråd – små 5 minutter, og bagefter er der selvfølgelig ikke noget at mærke på ham. Men jeg synes alligevel, at det er synd, at han skal være så ked af det flere gange om dagen, for dagplejemoren vil ikke skifte tissebleer stående på gulvet, så da skal han jo op at ligge. Og afføring kan han desuden godt have flere gange om dagen.

Så hvis vi kan gøre noget som helst for at hjælpe ham, vil vi jo gerne det.

Hilsen
Lene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce