Brev:

Bange for at blive skiftet på puslebordet

---

Hej Helen

Vi er løbet ind i et problem, som vi ikke helt ved, hvordan vi skal løse – hvis det da kan løses, og tiden ikke bare skal arbejde for os.

Vores dreng på 26 mdr. er pludselig og ud af det blå blevet bange for at ligge på puslebordet. Han begynder at græde, allerede inden han kommer op at ligge og holder ikke op før nogen tid efter, han er kommet ned igen. Og det er en bange gråd, ikke en vred og protesterende – jeg kan godt høre forskel. Han kæmper ikke voldsomt meget imod, men klynger sig til os, siger ”nej-nej” og ”ned” og prøver at vride sig væk fra bordet. Det er især, når han får benene løftet for at blive vasket og tørret, at man mærker hans modstand. Han gør sig stiv i kroppen for at undgå det.

Vi tager selvfølgelig alle tissebleer stående på gulvet. Og når han har lavet i bleen og skal op at ligge, er jeg begyndt at trille ham om på siden og bare løfte det ene ben lidt for tørre ham bagi. Det hjælper lidt, kan jeg mærke. Så snart han er tørret, kommer han ned på gulvet, hvor han får ble og bukser på igen. Det tager dog lidt tid for ham at komme sig over det.

Vi forstår ikke, hvad der kan være årsagen og er derfor også lidt fortabte mht. en løsning. Det eneste, jeg overhovedet kan komme på – hvis der da er nogen forklaring – er at han, få dage inden problemet opstod, var ude for at blive vendt på hovedet af én som bare ville tumle med ham, men ikke var klar over, at han overhovedet ikke og aldrig har været glad for at hænge med hovedet nedad! Da blev han taget i benene lidt som når man skifter ble på børn.

Nogen andet, der ...

---

---

... undrer os er, at han samtidig med at dette problem startede, er begyndt at komme og sige til, at han har lavet i bleen – nogle gange endog inden han laver. Han følger også villigt med ind på værelset for at blive skiftet, selv om gråden som sagt så småt begynder allerede dér. Man skulle jo tro, at en naturlig reaktion ville være at forsøge at skjule tilstanden så længe som muligt for at slippe eller løbe væk, hvis man blev opdaget.

Flere spørgsmål melder sig i den sammenhæng:

Kan han på en eller anden kringlet måde få noget ud af situationen? Selvfølgelig holder vi om ham, trøster og snakker godt for ham, mens det står på, men det gør vi altid, uanset hvad det gør ham ked af det eller bringer ham ud af fatning, så jeg har svært ved at forstå det, hvis det skulle give noget særligt.

Noget andet er, om vi skal forsøge at bruge dét at han giver besked til at bringe potten ind i billedet? Eller om vi tværtimod skal holde den langt væk lige nu? Ikke fordi han skal være renlig, men for at han kan slippe for at ligge på puslebordet. Eller bare komme videre i en nu ret fastlåst situation.

I og for sig tager det jo ikke lang tid med gråd – små 5 minutter, og bagefter er der selvfølgelig ikke noget at mærke på ham. Men jeg synes alligevel, at det er synd, at han skal være så ked af det flere gange om dagen, for dagplejemoren vil ikke skifte tissebleer stående på gulvet, så da skal han jo op at ligge. Og afføring kan han desuden godt have flere gange om dagen.

Så hvis vi kan gøre noget som helst for at hjælpe ham, vil vi jo gerne det.

Hilsen
Lene

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---