Annonce

Annonce

Svar: Bange for at blive skiftet på puslebordet


26. januar 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Lene

Tak for dit brev. Min umiddelbare tanke er om ikke din dreng har ondt.

Du skriver at han har afføring flere gange dagligt og det tyder jo ikke på forstoppelse, men det er min erfaring at mange børn netop omkring 2 års alderen godt kan have en periode, hvor de godt kan have lidt hård mave. I forbindelse med dette, skal barnet jo presse for at få afføringen ud, det kan gøre lidt ondt og samtidig kommer der så nogle gange en lille rift ved endetarmen. Den svier, det gør ondt og derfor er det pludselig ubehageligt at blive skiftet ...

Det er her også vigtigt at man giver barnet en opfattelse af at afføring er noget naturligt og noget helt okay og ikke noget ulækkert. Jeg nævner dette fordi de andre børn i dagplejen eller andre måske under skiftning siger PUHA, Aargh osv. som signalerer til jeres dreng at det her er ikke noget særlig rart.

Det er rigtig godt alt det I allerede gør, forsøger at skifte tissebleer på gulvet, beroliger ham osv. og forsøger at gøre ham fuldstændig tryg. Det kan naturligvis heller ikke afvises at han er blevetforskrækket over at blive holdt i benene - men det burde nu ikke være det, den ene gang ... Min tanke er at skiftning har gjort ondt på ham og derfor er det nu forbundet med noget ubehageligt. Jeg ser det derfor som en reel reaktion, når han har brug for kram og knus og ikke som et udtryk for at han nu tænker han kan få noget ekstra ud af situationen.

I skal naturligvis ...


Annonce

... sørge for at holde hans mave igang, så den fungerer godt - så han ikke har hverken hård mave, der gør ondt eller tynd mave der svier. I skal give ham lidt salve på numsen og fortælle ham at det hjælper så det ikke længere gør ondt, at det bliver godt igen lige om lidt og så tænker jeg at I skal medinddrage ham på puslebordet - lade ham selv få lidt creme på fingrene, som han kan smøre på, lade ham selv løfte numsen op fra underlaget, så I ikke skal tage fat i hans ben.

I kan også prøve at synge en sang og på den måde aflede ham lidt og få fokus på noget andet end skiftning og netop igen få det gjort til noget hyggeligt og rart. Ligesom I også kan prøve at pjatte lidt med ham, puste ham på maven osv. men naturligvis hele tiden med respekt for ham, hvis han virkelig har ondt, så skal man jo ikke lade som om man er ligeglad ..:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

At forsøge med potte kan I naturligvis også, men umiddelbart tænker jeg ikke at det handler om det og hvis han har ondt og forbinder det at skulle af med afføring som noget der gør ondt, så vil det ikke være godt at introducere potten lige nu. Det skal jo også helst forbindes med noget rart ...

Tilsidst vil jeg også lige sige, at hvis det handler om at han har ondt, og det også gælder tissebleer, så kunne der jo også være tale om at han har fået blærebetændelse. Det er naturligvis en mulighed, som bør undersøges.

Håber I finder ud af hvad der er galt og at I hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce