Svar: Kan ikke sove ude
Kære Maibrit
Mon ikke forkølelse, hoste osv. er med til at gøre Valdemar lidt mere tryghedssøgende end du ellers har oplevet og at han af den grund helst vil sove inde i sin tremmeseng og ikke ude eller i gæsteseng. Når børn ikke er helt raske, så bliver de naturligt lidt mere pylrede og kan godt ændre sig lidt netop i forhold til hvad de vil være med til og ikke vil ...
Ellers tænker jeg, at det er et spørgsmål om at gøre ham tryg ved at sove flere steder, meget gerne i barnevognen, da det jo er praktisk at han vil sove i den og også er en ting som man kan tage med sig, hvis man skal i byen og han skal puttes andre steder.
Måske kunne du starte med at lade ham sidde op, kigge på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og først putte ham når han viser træthedstegn. På den måde vil han måske vende sig til og føle sig tryg ved ...
... barnevognen igen. Og så er det generelt en god idé at have en puttebamse, sutteklud osv. hos sig, som et fast ritual, netop fordi den jo kan følge med uanset, hvor han bliver puttet og dermed give genkendelighed.
Det kan hjælpe at få lidt varm mælk eller lidt kamillete, når man hoster, det løsner og lindrer. Det er ofte også en god idé at bruge en næsesuger til børn, der ikke er i stand til selv at pudse næse, så han kan få renset sine luftveje inden han skal sove. Det giver en roligere og bedre søvn.
Han må gerne sove ude selvom han er forkølet, den friske luft er nogle gange med til at gøre at vejrtrækningen er bedre. Men hvis han får feber, så skal han ikke sove udenfor og det er også en god idé at lade ham sove inde, hvis det er meget fugtigt i vejret.
Håber ovenstående tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

