Svar: Motorik - 8 mdr.
Kære Anne
Det kunne være en rigtig god idé, at sy et par ruskindslapper på et par af din datters bukseknæ, det kan hjælpe hende til at stå bedre fast på knæene og dermed lære hende teknikken med at kravle. Du kan sikkert finde et par røde ruskindshjerter, hvis det skal være lidt piget :o)
Det at kravle er vigtigt, fordi barnet krydskoordinerer sine bevægelse (skiftevis arm og ben). Det betyder at de to hjernehalvdele arbejder sammen og det har betydning for hendes indlæring senere hen. Jeg ved at man i nogle kommuner tester børns motoriske kunnen inden de starter i skole fordi man mener, at det at børn er i stand til at kunne krydskoordinere har betydning for deres evne til at lære. Det har bla. betydning for at kunne se forskel på b og d, p og q og på tal som 96 og 69 ...
Det betyder naturligvis ikke at 'himmel og jord står i et' hvis barnet springer kravlestadiet over. Børn kan jo sagtens lære at kravle senere hen, løbe gadedrenge hop, hoppe som en sprældemand osv. Men netop det at kravle er jo en ret let måde at få det lært på og derfor vigtigt :o)
Man kan købe store gulvplader, som en slags puslespil. Det kunne også være en idé, at give hende et sådan 'gulv' at sidde på og øve sig i at kravle på.
Det betyder også at det vil være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hende med at kravle inden hun rejser sig og lærer at gå. Modsat kan I jo ikke forhindre hende i at rejse sig ved tingene og det må hun også meget gerne. Det er dog stadig vigtigt at det er hende selv, der rejser sig og ikke jer, der stiller hende eller går med ...
... hende.
Det at gå har mange faser og jeres datter er stadig så lille at hun lige nu øver sig i at finde styrke i sine ben og prøve at holde balancen stående. Det tager tid at lære at gå rigtigt. I bør ikke holde hende i hænderne, når hun skal gå. Det er bedre at holde hende om livet, men som sagt er hun stadig så lille, så lige nu handler det om at hun skal øve sig i at finde styrke og balance i sine ben.
Nu hvor hun rejser sig, så er det vigtigt, at hun får et par skridsikre sko på fødderne. Det kan i første omgang være et par små skindsutsko med ruskindssål, så hun ikke glider på gulvet og som samtidig er fuldstændig bløde og giver plads til hendes tæer og fod.
Så altså så vidt muligt motivere hende til at kravle, hjælpe hende med at rokke frem og tilbage fordi det er fra rokkende stilling at hun lærer teknikken. Forsøge med et gulv, der ikke er for glat (måske hos bedsteforældre eller andre der har gulvtæppe :o)) og så ikke lære hende at gå, men lade hende rejse sig ved tingene er helt okay. Her skal hun så have skridsikre skindsutsko på fødderne.
Med hensyn til behov for mælk og flaske, så vil de fleste børn i 8 måneders alderen fortsat have behov for 3 flasker dagligt. Ofte ligger de tidlig morgen, aften og sen aften - den sidste kan sagtens spises i søvne. Det vil være rigtig godt hvis hun får ca 600ml mælk, 500ml er dog også acceptabelt - ved siden af de 3 flasker kan du jo, som du også beskriver, komme mælk i grød og mos.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej og har fået lidt forklaring, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

