Brev:

Mor er hypersensitiv, tandbørstning og barn nr. to

---

Hej Helen.

Jeg kan heldigvis se at jeg ikke er den eneste, der sender mange spørgsmål til dig i rap. ;-D

Nu ved jeg ikke om det ligger inde under dit fag, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om du har nogen viden om HVORFOR mødre bliver så følsomme efter at de har fået barn?

Jeg har altid være meget sensitiv, især hvordan andre har det, men her efter Isabella er kommet til...WOW! Og problemet er at jeg synes faktisk det ER ved at blive et problem i hverdagen. Ikke hver dag, men tit.

Jeg har mistet meget i en tidlig alder, og har deraf selvfølgelig en angst, som jeg både har talt med psykolog om og sådan nogenlunde fået styr på.

Men efter jeg har født, er denne angst godt nok blusset op! Jeg ser jo nærmest farer overalt! Kan forestille mig de sygeste situationer, hvor min datter kan komme til skade/eller værste fald, miste livet.

Er meget opmærksom på IKKE at overbeskytte hende, da jeg mener hun skal have lov til det meste...altså med måde...og at min angst/frygt ikke skal ødelægge hendes appetit på livet.

Men udover dette, så kan jeg hyle over næsten alt, især hvis det har med børn at gøre. Når jeg hører om nyheder, om små børn der bliver mishandlet eller dræbt, er jeg dybt ulykkelig hele dagen, og nogle gange dage efter.

Men jeg har svært ved at gennemskue om det er sådan det er at være mor? For jeg oplever at andre mødre har det på samme måde, dog er det svært at finde ud af i hvor stor en grad.

Er det noget du har en erfaring med, og hvis ja, hvad f***** skal man ...

---

---

... gøre ved det? Man kan jo ikke melde sig ud af samfundet, selvom jeg tit undgår nyhederne af samme årsag. Er alle mødre sådan?

Så har jeg et helt andet spørgsmål.
Hvor grundigt skal man børste tænderne på ens barn? Det er jo ikke fordi hun synes det er specielt sjovt, så jeg har givet hende lov til selv at børste dem, hvilket lige pt. er det der virker. Så skynder jeg mig lige at børste hurtigt, inden hun bliver gal, men jeg er i tvivl om det er grundigt nok? Og hvor meget skal man tvinge dem? Jeg vil helst ikke ødelægge det fremover, så hun forbinder tandbørstningen som noget skidt.

Og så lige et sidste:

Da jeg er 33 år, vil jeg meget gerne have et barn mere inden jeg bliver 35, hvis naturen er med på det. ;-)..og min kæreste er enig.

Vi har aftalt, at vi overvejer at gå igang sidst på året, men ellers tager vi det som det kommer...som man nu kan.

Men hver gang jeg tænker på at få et andet barn, får jeg den sorteste dårlige samvittighed overfor Isabella! og så kommer jeg lige pludselig i tvivl om jeg har nok kærlighed til et næste barn! Jeg ved godt, at det sagtens kan lade sig gøre, da jeg har talt med venner og familie om det med flere børn, men det kan jo godt virke lidt skræmmende at have det sådan, for i min verden er der jo kun eet barn; vores dejlige datter.

Alligevel skal hun helst ikke være enebarn, men jeg vil bare lige høre om det er normalt at have sådanne tanker/føleleser om barn nummer 2?

Det var vist det. :-)

1000 tak for dine svar.

Kærlig hilsen Camilla

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---