Annonce

Annonce

Brev:

Overgangen fra mos til fast føde


29. januar 2009

Alder:
13 mdr.

Overgangen fra mos til fast føde

Hej Helen,

Min dejlige dreng, som på de fleste områder stortrives og kaster sig ud i livets udfordringer, er gået ret meget i stå, når det gælder spisevaner.

Han er nu 13 måneder, og vi har i flere måneder prøvet at tilbyde ham mad i små stykker samtidig med mos, men han rører det simpelthen ikke. Han spiser kun mosen. Vi er gået lidt i stampe med det, og jeg har hele tiden tænkt, at han lærer det nok, men jeg synes ikke, at der sker noget på den front.

Han startede i vuggestue, da han var 10 mdr, og vi har også tænkt, at det ville inspirere ham, når han så de større børn spise selv. Han har fået otte tænder og kan godt tygge, men når han så har fået findelt maden spytter han det ud igen.

Hvis vi giver ham kartofler most med gaffel og med masser af sovs, kan han blive ved med at spise, men der er jo ikke mange proteiner i det. Til mellemmåltider serverer vi boller eller yoghurt med havregryn, og det er han glad for. Af frugter får han dog primært banan, da det er det eneste, som han spiser og synker. Han får derudover lidt frugtmos indimellem. Vi tilbyder ham selvfølgelig også æbler og pærer, men han tager kun en lille bid, og så har det ellers ingen interesse.

Bondebrød og rugbrød uden kerner tilbyder vi også, men han slikker bare på det. Han kan dog godt lide øllebrød, så det er ikke smagen ...


Annonce

... af rugbrød, han ikke bryder sig om. Vi har også prøvet at blødgøre det lidt med noget væske, men det bider han ikke på. Jeg håber, at du kan komme med nogle gode ideer til, hvordan vi skal præsentere maden for ham, og hvad vi kan servere for ham, for jeg tænker, at han snart må være træt af frikadeller og fiskefrikadeller. Han virker altid mere interesseret i det, som ikke lige ligger på hans tallerken.

Et andet problem er, at vi meget gerne ville lade ham sidde og fedte med maden selv, men både om morgenen og i de sidste dage også om aftenen, sætter han i et hyl, og græder indtil vi giver ham maden med skeen. Han kan ellers godt få maden nogenlunde af skeen selv, når han er i humør til det. Vi har tænkt, at han om morgenen er meget sulten, da han sover igennem i 10-12 timer, for når han har fået første portion havregrød, kan han godt sidde og fedte lidt rundt i den anden portion. Har du nogle gode råd til, hvordan man får induceret lidt mere selvstændighed på det område, for på alle andre områder, vil han jo kun gøre tingene selv :-) Han drikker for eksempel selv uden problemer.

Det er ikke fordi vi vil presse ham, men lægen sagde til 1-års us., at min søn skal til at lære at bruge sine tyggemuskler. Og jeg undrer mig over, at han er så lidt interesseret i madprojektet :-)

Med venlig hilsen
Michelle

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce