Svar: Brugen af børnepanodil ved høj feber
Hej Gitte
Jeg er ked af at høre at I er ramt at sygdom i øjeblikket, det lyder lidt hårdt, håber at din dreng har det bedre, nu hvor jeg svarer dig i dag :o)
Når et barn får feber, så er det tegn på at barnet er syg. Men det siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Det betyder at selvom børn er alvorligt syge, så behøver de ikke have særlig høj temperatur - de vil tilgengæld virke sløve, vil ikke spise og drikke, leger ikke - de ligger bare hen. Og på samme måde kan børn have en meget høj temperatur uden at fejle noget alvorligt.
Hvis et barn har høj feber, men i øvrigt virker kvikt, leger, spiser, drikker osv. så siger man at barnets almentilstand er god. Temperatur bør måles i et køligt rum og helst, når barnet har hvilet sig. En normaltemperatur vil være under 37 om morgenen og under 37,5 om aftenen. Det er således normalt at temperaturen stiger i løbet af dagen og det er ikke det samme som at barnet har feber.
Det at barnet har feber, vil som regel være et tegn på at barnet har fået en infektion ofte med et virus som f.eks. forkølelse. Små børn får højere feber end voksne, og 39-40°C er ikke ualmindeligt ved forkølelse. Da temperaturen stiger i løbet af dagen vil et forkølet barn godt kunne have en temperatur på 38 om morgenen, som så stiger til 39 om aftenen. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet har fået det værre.
Når temperaturen stiger, så fryser man og får kulderystelser og her er det godt at få et tyndt lagen eller et dynebetræk over sig. Når temperaturen har nået sit højdepunkt, så har man det rigtig varmt og her skal man så afklædes, bare ligge i en undertrøje og gerne med vinduet lidt på klem, så der er frisk og kølig luft i rummet.
Din dreng har høj temperatur og i den forbindelse ville jeg ikke stole på et øretermometer, men ville altid måle en rectal temperatur, altså måle temperaturen i endetarmen. Det er den mest præcise måling og en præcis måling er netop vigtigt, når han er syg og tilsyneladende har så høj temperatur som han har.
Med en præcis måling, så ville jeg se på hans almentilstand. Hvordan virker han, har han spist, drukket, leget, kan jeg have kontakt med mit barn, virker han apatisk og fraværende eller virker han bare lidt pylret. Det har alt sammen noget at sige i forhold til, hvornår man skal ringe til ...
... lægen. Hvis barnet virker sløv, apatisk, er svær at få kontakt med, ikke spiser, drikker osv. så ville jeg kontakte lægen med det samme uanset hvor høj temperaturen var.
Hos jer, lyder det som om at temperaturen er steget stille og roligt dagen igennem, du har givet en panodil, det har slået feberen ned hvorefter din dreng har spist, drukket og egentlig været okay - syg og lidt slap men okay. I takt med at panodilen holder op med at virke, så stiger temperaturen igen og din dreng får det atter skidt. Du har gjort det helt rigtige, med at afkøle værelset, afklæde ham osv.
Jeg synes ikke en rectaltemperatur skal være over 40 grader hos så lille et barn, så ville jeg under alle omstændigheder lige konferere med lægen. Det er trods alt bedre at ringe en gang for meget end vente for længe og det er vigtigt at du som mor er helt tryg ved situationen :o)
Netop fordi panodil slår temperaturen ned, så er det vigtigt at man altid måler temperaturen inden man giver barnet medicinen - ellers kan man ikke regne med den måling man foretager. Det er også helt rigtigt, som du har gjort, at give panodil med ca 6 timers mellemrum, det giver mulighed for at observere sit barn, få givet barnet lidt at spise og drikke, når medicinen virker bedst og samtidig sikre at barnet ikke får for meget medicin.
Selvom panodil kan købes i håndkøb, så er det vigtigt at man ikke giver det som var det bolsjer. Panodil (eller paracetamol, som det også hedder) i for store mængder kan skade barnets lever og det kan være meget alvorligt. Man har også nogle gange været lidt tilbageholdende med at give panodil til børn som har haft feberkramper og så er der jo en risiko for at sløve nogle symptomer, hvis barnets temperatur holdes 'kunstigt' nede og det er meget vigtigt at man er i stand til at kunne observere sit barn, især så lille et barn som ikke med sproget kan fortælle hvordan han har det.
Du skal naturligvis være opmærksom på om forkølelsen som I alle havde for en uge side, hos ham kan have sat sig og givet lungebetændelse, mellemørebetændelse eller andet, som nu gør at han atter får høj feber. I givet fald skal han naturligvis behandles med antibiotica og altså forbi en læge :o)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og håber at han snart blive rask. Rigtig god bedring herfra! :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

