Svar: Maden driller igen ...
Kære Charlotte
De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen fortsat have behov for en del skemad ved siden af mad i stykker, for at blive rigtigt mætte. Det kræver stor koncentration fra barnets side, at tygge maden og spise den, når den serveres i stykker og ofte bliver barnet simpelthen for træt og mister lysten/koncentrationen til at spise mere inden hun egentlig er mæt nok. Derfor vil det normalt være godt at supplere med lidt grød og mos ved siden af mad i stykker ...
Sygdom er skidt for appetitten, det gælder både børn og voksne og har man så et barn der i forvejen er småtspisende, så er det naturligvis ekstra frustrerende, når sygdom sætter en stopper for appetitten. Det gode i jeres familie lige nu er dog, at din datter er begyndt at acceptere sin flaske og sin mme, som hun jo også tidligere har afvist, så lige nu får hun jo rent faktisk lidt næring den vej :o)
Hvis hun er glad for mad i stykker og glad for at tygge og bruge sin mundmotorik, så skulle I måske forsøge med lidt mere hapsere - som man ellers ofte giver til de lidt ældre børn. Prøv at give hende brødhapsere ind i siden af munden, giv hende dem med fingrene og forsøg at få dem ind i siden så hun med det samme tygger sammen om dem - modsat få dem ind midt i munden, så er det svært med tungen at få dem lagt rigtigt og finde ud af at tygge.
Prøv at give hende f.esk. hjemmebagte boller med lidt smør, ost, frugtmos eller lignende på for at se om det måske er lidt interessant.
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme
Morgen 7.30: Forsøge med lidt grød ligesom nu, prøv med forskellige slags, prøv f.eks. de nye grødtyper ...
... med probiotika fra Nestle, som måske kan hjælpe lidt på hendes mave, nu hvor hun ikke er helt frisk ... Vand af kop.
Puttes til morgenlur med en lille flaske, hvis hun slet ikke har spist noget morgenmad ellers er det fint at forsøge at putte hende uden mælk, netop for at give lidt mere appetit til formiddagsmåltidet ...
Formiddag 10.30-11: Tilbydes ½ bolle i små hapsere med lidt frugtmos på, smøreost eller bare smør, og tilbydes som normalt lidt frisk frugt og bær i stykker. Vand af kop.
Frokost 13: Tilbydes rugbrødshapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, rognguf eller lignende. Forsøg også med små hapsere af indmaden af en frikadelle (kød/fiskedelle), små stykker af lidt pasta eller lignende. Evt. lidt rester fra aftensmaden f.eks. lidt ris med lidt sovs. Husk at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg på brødet, det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden, så du på den måde får lidt ekstra i hende og ikke kun mad hun gnaver i, som sagt er netop skemaden normalt vigtig for at fylde lidt ekstra op :o) Vand af kop.
Flaske med mme og puttes til lur ca kl 14.15 som nu.
Eftermiddag 16.00: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, evt. igen ½ bolle med lidt smør osv. som om formiddagen, vand af kop.
Aften 18.30: Familiemad, igen forsøge at finde børnevenlige retter, gerne med lidt sovs, så du kan mose lidt kartofler, ris og lignende med sovs, give indmaden af en frikadelle at tygge på, en kartoffelbåd, kogte blomkål- broccolihover i hånden at gnaske i osv. Altså lidt fokus på at der bør være mad i stykker suppleret med lidt af ske, for at sikre mæthed nok.
Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20.00
Sen aften 23: Flaske med mme
Mit forslag er derfor at I forsøger at supplere med lidt af jeres mad, mad som smager af noget og mad som hun tilsyneladende interesserer sig for, men moser det - blander det så hun både får lidt i stykker og lidt moset og dermed får mad nok .. :o)
Håber ovenstående hjælper videre på vej og at appetitten og lyst til jeres mad vender tilbage når hun er rigtig rask :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

