Svar: Reagerer på lyde
Hej med dig
Det er sådan at børn på forskellige tidspunkter af deres liv, bliver bange for forskellige ting, de gennemgår forskellige faser i deres udvikling, hvor de er mere bange end de er på andre tidspunkter.
Helt små børn, det vil sige børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op. Børn på din datters alder bliver ofte bange for lyde de ikke forstår, lyde de ikke kender og ikke kan forholde sig til og derfor ikke er forberedt på. Det kan være lyden af en køkkenmaskine der pludselig går igang, eller at en arbejdsmand borer ude på vejen, ligesom de også kan blive bange for lyden af en mand, der ler højt (han slog en skoggerlatter op) - det kan få små børn til at bryde i gråd øjeblikkeligt. Børn kan også blive bange for lyden af raketter og hylende heksehyl osv.
Det er som du skriver et spørgsmål om at gøre hende fortrolig med disse lyde og stille og roligt betrygge hende i at det er okay, der sker ...
... ikke noget, I passer på hende.
Det vil her ofte være en god idé at gå lidt afsides med hende, når du ved at I f.eks. skal igang med stavblenderen og hun ikke bryder sig om lyden. Hvis du er i køkkenet og hun så er med far i stuen, så vil hun stadig kunne høre lyden, men det vil ikke virke helt så voldsomt. Far kan så tale med hende, berolige hende med ord og lade sin ro smitte til hende, forklare at der ikke sker noget "ssåå, syyy, det er bare mor skatterpige.." og så stille og roligt kan han så nærme sig lidt, så hun på den måde vender sig mere og mere til lyden.
Der er ikke så meget andet at gøre, man må berolige, trøste, vise hende at der ikke er noget at være bange for, at hun kan tage det helt roligt. Børn spejler sig jo i deres forældre og når hun mærker jeres ro, vil hun naturligt også selv blive mere rolig. Præcis som I allerede forsøger - men prøv at gøre det lidt på afstand, så hun ikke får helt så stort et chok hver gang :o)
Fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

