Brev:
Temperament og mad
Kære Helen
Der har længe været tanke om atter at skrive til dig, og nu synes jeg ikke, det kan vente længere. Du har tidligere hjulpet med kloge og ærlige svar til vores (nu 8 ½ mdr. gl). søns forstoppelses- og madproblemer, og min mand og jeg håber virkelig, du også denne gang kan hjælpe:-)
Tingene er ligesom kørt lidt surt os. Vores søn har forandret sig meget på flere områder over den seneste måned. Fra at være glad, tillidsfuld og smilende til alle, er han nu blevet yderst pyldret - både herhjemme, når der kun er os, og når vi er ude blandt andre. Samtidig er han blevet bange for ”fremmede”. Han har virkelig brug for at se andre an, inden han tør lade dem komme nær, og så smiler han generelt sjældent til andre, er blevet mere alvorlig.
Denne pyldren er meget fyldende i øjeblikket. Mange gange i løbet af dagen begynder han at pyldre og kravler hen til os. Når vi tager ham op og vugger ham og prøver at berolige ham, så prøver han at vriste sig fra os og vil alligevel ikke være hos os?! Men det er dog heller ikke nok bare at sidde nede på gulvet med ham og bare forsøge at nusse ham/berolige ham. Jeg tager ham da nogle gange i bæreselen, og der falder han til ro, og kan sidde og slappe helt af;-) Noget han ikke selv helt er i stand til. Det er ligesom, han har brug for, at vi hjælper ham til ro vha. selen?
Hans sind (som jeg er bekymret for) gør det ikke lettere for ham. Han er temmelig utålmodig/hidsig. Det har han dog altid været. Sundhedsplejersken sagde, da han var 14 dage gammel, at han var en rigtig fin og yderst bevidst dreng (kunne bla følge os m øjnene), men også meget utålmodig! Reagerede vi ikke promte på ham, så fik vi det hurtigt fortalt iform af gråd.
Da han var indlagt pga. manglende lyst til spisning ved sygdom, sagde lægen, at han var en meget fin og aktiv dreng, men også én der selv har stor vilje. Vores nye sundhedsplejerske har set ham et par gang og siger, han er aktiv og oplevelseslysten, og det er bedst at se ham sådan i stedet for utålmodig. Hun siger dertil, at han ikke er den type, der samarbejder så meget, men at vi skal sige det, vi vil gøre fx skifte ham, komme ham i overtøj mm og så gøre det hurtigt, selvom han skælder voldsomt ud over det, og ikke gider det.
Vi har tidligere prøvet at aflede ham ved disse aktiviteter ved at kigge på katten/synge etc. for ham, mens vi gjorde det, for at undgå/dæmpe hans højlydte reaktion. Efter han er begyndt at kravle og rejse sig op ad ting (6 ½ mdr.) har han ikke så meget lyst til at lege med legetøj. Alt skal undersøges og udforskes, sådan en stor oplevelseslyst er jo dejlig:o) men vi er 100 % på ham, når han er vågen, og det er bare hårdt.
Vi tumler ham en del og laver sjov med ham, det elsker han, og smiler/griner meget ved det. Han er generelt meget kvik. Han kan vugge på alle fire til noget musik, imens han synger/siger da-da-da, og han kender ordet bad og mis, og kigger efter disse, når vi siger det. Desuden er han blevet mere kærlig, ligger fx hovedet ind til os nogle gange om dagen, hvilket han slet ikke har haft lyst til tidligere. Er ligesom blevet mere kærlig.
Der er få ting, vi ikke vil have, han rører fx kattens mad og DVDen, og det holder vi fast i. Vi siger bestemt nej og ryster på hovedet, når han så rører disse få ting og sætter ...
... ham lidt væk. Dette vækker mange gange stor hidsighed hos ham, og han kan næsten stampe i gulvet, som man kun tror 2-3 årige kan gøre. Da jeg ikke har oplevet andre babyer være så motorisk aktiv og temperamentsfuld, som vores er, er jeg blevet nervøs for, om han kan have ADHD?
Jeg har læst et sted, at ADHD bla. kan opstå, hvis moderen under svangerskabet har været temmelig bekymret/ stresset, så barnet har fået forhøjet cortisol over længere tid. Jeg har desværre været en del bekymret, mens jeg ventede min søn. Både pga. jeg tidligere havde mistet et barn under graviditeten, har været igennem en del for i det hele taget at blive gravid (6 ins. og 2 reagensglasbeh.) og fordi en nær slægtning blev alvorlig syg og tilsidst døde alt imens jeg var gravid. Nu frygter jeg virkelig, at jeg måske selv har præget ham psykisk, mens han lå i min mave. En rigtig grim tanke:-( Min mand tror ikke på dette, for så skulle en hel generation have ADHD iforbindelse m. fx 2. verdenskrig. Hmm.. Hvad kan vi gøre mere, end end vi gør for at dæmpe hans utålmodighed? Og hvad mener du med min bekymring?
Der er ud over den øgede pyldren også opstået problemer med mad den seneste lille måned. Det har altid været lidt af en kamp at få ham til at drikke nok mælk, men rigtig mad var et hit. Nu har vi det omvendte problem akja.. Det at sidde ved bordet er gået hen og blevet en træls ting. Han gider ikke sidde der og åbne munden. Han bliver her virkelig irriteret, når vi prøver at give ham noget.
Underholder vi ham ved at den ene af os fx rører i en gryde ved bordet, så åbner han fint munden og spiser, mens han kigger. Sidder han med noget legetøj, så vil han heller ikke åbne munden.. Står han i sin kravlegård og kan se komfuret, hvor der laves mad, så åbner han også fint munden, mens han holder øje med gryderne/dampen. Er han i selen, så er det også lettere at give ham mad. Vi synes bare, det er vigtigt, at han lærer at kunne sidde ved bordet og spise roligt, uden al det cirkus. Om 3 mdr. skal han i dagpleje, og hvordan vil hun mon kunne magte dette, hvis ikke han lærer det!
Falder mælken og maden sammen tidsmæssigt, så vil han ikke spise det rigtige mad, men godt drikke noget mælk! Der skal gå mindst 3 timer fra sidste måltid (uanset mælk/mad) før vi overhovedet har en chance for, at han vil have lidt. Hvad kan vi gøre?
Lige nu forsøger vi at få ham til at spise grød omkring kl 8. Mos + rugbrød ca kl 14 (pga hans 2 timers middagslur) og rigtig mad + grød/mos ca. 19. Mellemmåltider andet end lidt frugt accepteres ikke. Dertil mælk tidlig morgen, sen formiddag, sen eftermiddag og aften. I alt ca. 600 ml. Han drikker mest mælk om dagen, hvilket jo heller ikke er så heldigt, da det jo er disse, han snart skal undvære.
Vi har tænkt på at reducere i mælken, så han forhåbentlig bliver mere sulten efter rigtig mad, men omvendt så kan hans mave vel også vænnes til at få så lidt, så han ikke tager mere fra af maden. Hvad siger du? Lige nu vejer han 10 kg og er 75 cm. lang. og sover ca 13 timer i døgnet (9-10 timer nat, resten fordelt over 2 lure).
Jeg er godt klar over, det er separationsfasen, der sætter ind på nogle af områderne, men hvad er dine tanker om vores dejlige (men fyldende) søn?
Vi er meget spændte på dit svar.
Med venlig hilsen
Buller
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire