Annonce

Annonce

Svar: Spise og søvnrytme


2. februar 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helga

Tak for dit brev og den fine beskrivelse af din dreng og jeres rytme i løbet af en dag.

Ud fra din plan, så ser det ud som om at din dreng spiser rigtig godt og varieret og får hvad han har behov for madmæssigt. Han får ca 4 måltider skemad på en dag, du er begyndt med lidt rugbrødshapsere, lidt agurk i hånden osv. og det er rigtig fint i forhold til hans alder og lyder helt alderssvarende.

Du tilbyder ham flaske 4 gange dagligt + mme af kop om morgenen og også dette lyder rigtig fint og helt relevant i forhold til hans alder. Han når op på 750-800ml og det er rigtig flot - lige efter bogen, han behøver ikke yderligere mælk, når han også tilbydes skemad, vand af kop osv. i løbet af dagen.

Der er således ikke noget i din plan som tyder på, at din dreng sover uroligt og vågner fordi han er sulten eller mangler mælk. Derfor tænker jeg at det sandsynligvis handler om alder og udvikling.

Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor mobil din dreng er, hvor meget han er begyndt at bevæge sig ud i verden. Kryber han over gulvet, er han evt. begyndt at gøre tegn til at kravle lidt - øver han sig stille og roligt i at være lidt væk fra dig, forstået på den måde at han til at begynde med sad på skødet, derfra sad ved dine fødder og nu kan han godt være på et tæppe nogle meter fra dig og begynder måske at flytte mere og mere på sig selv, flytte sig fysisk mere og mere væk fra dig?

Jeg spørger fordi dette kan være tegn på at din dreng er i begyndende separationsfase og for at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet .. Det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man f.eks. møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Det at barnet øver motoriske færdigheder, øver sig i at bruge sig selv fysisk, trille, krybe, kravle osv. sker hele tiden - både når barnet er vågen og når barnet sover. Barnet får sig altså i søvne lagt sig i nogle stillinger, vender og drejer sig ...


Annonce

... og vil, netop fordi barnet gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen.

Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen og det handler således ikke om at barnet har brug for mere mad.

Det er vigtigt at du er opmærksom på, hvordan din dreng falder i søvn. Det er vigtigt at han lige når at finde ud af hvor han ligger, at han bliver puttet i sin seng og ved, hvor han er, når han vågner op. Det er vigtigt at han er i stand til at falde i søvn uden at have flaske i munden, ellers vil han blive ved med at vågne op og kan ikke sove igen før du atter tilbyder flaske eller bryst.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når du putter ham, skal det altså være på det tidspunkt hvor han er lige ved at falde i søvn, men samtidig registrerer hvor han ligger og føler sig tryg ved at sove der. Han bør ikke falde i søvn et andet sted end du ønsker han skal sove og han bør ikke falde i søvn med noget i munden, som du ikke ønsker han skal have hele tiden ... Det er vigtigt i forhold til at kunne sove igennem om natten :o)

Med hensyn til mælk sen aften, så er det helt relevant at han tilbydes flaske her, du kan ikke forvente at han kan undvære flasken sen aften endnu. Du kan godt forsøge at give den imens han sover og lade ham spise den i søvne og så håbe på at han derefter bare sover videre godt mæt. Det er også fint at vente til kl. 01, hvis han selv melder sig der og du synes det fungerer bedre end at forsøge kl. 23.30 ... Det er jo forskelligt, hvordan man har det.

Men flaske inden putning, ingen sen aften/tidlig nat og så mme af kop sammen med grød om morgenen for ikke at tage pladsen og lysten væk fra morgenmaden er rigtig fint. Derudover skal han så have flaske inden middagslur som nu og kan også få en flaske om eftermiddagen som nu. Det lyder som sagt rigtig fint.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce