Svar: Mad, nedskæring på mælk samt skoldning af flaskesutter
Kære Julie
Det lyder som om at Anna spiser rigtig godt og har en fin og aldersvarende udvikling og god rytme for dagen. At hun lige nu ikke bryder sig særlig meget om klumpet mad er helt normalt, det fleste børn er først i 7 måneders alderen i stand til at spise grovere mos og først i 8 måneders alderen begynder man normalt med mad i stykker og således mad med mere bid i. Det er således rigtig fint, at du fortsat blender maden til Anna og giver hende mad i hånden som hun kan sutte på, opbløde med spyt, gnaske i og således øve sig lidt mundmotorisk på.
I takt med at hun begynder at få lidt kød og fisk i grøntsagsmosen, lidt ris i mosen osv. så lærer hun stille og roligt at spise mad med lidt mere struktur :o)
Dagsrytmen ser rigtig fin ud og du skal som udgangspunkt ikke fjerne nogen flasker med det mælkeindtag Anna har. Det vil være rigtig fint at bibeholde de 5 flasker dagligt til hun er 7-8 måneder. Her kan du så begynde at skære lidt ned. Det er normalt fint med ca 4 flasker dagligt i 7 måneders alderen og ca 3 flasker dagligt når barnet er 8-9 måneder gammel. Først omkring 10 måneders alderen skæres ned til ca 2 flasker.
Det er dog stadig vigtigt at mælkeindtaget er højt og der er her naturligvis forskel på hvorvidt barnet drikker 200ml i hver flaske eller kun 100-150 og det lyder hos jer som om at Anna ikke indtager meget store mængder af gangen. Derfor er det relevant at hun får lidt flere flasker i døgnet.
Du skal således stadig regne med ca 600ml mme i døgnet når hun er 8 måneder og hun skal fortsat have 400 ml i 10-12 måneders alderen for at hendes jernbehov bliver dækket. Det betyder altså at hun måske stadig har behov for 4 flasker, når hun er 8 måneder - eller at hun modsat kan nøjes med 3 fordi hun drikker 200ml hver gang ...
Man fjerner normalt flaskerne om dagen først, og erstatter med grød, mos, frugt, brød osv. i stedet samt vand af kop. Man ...
... fjerner normalt flaskeninden formiddagsluren først, så flasken om eftermiddagen, så flasken inden middagslur osv. Og man bibeholder således flaske aften, sen aften og tidlig morgen. Simpelthen for at give plads til mere mad i maven om dagen og samtidig sikre mælkeindtaget nok. Først omkring 10 måneders alderen kan barnet forventes at sove igennem helt uden at få mælk og man vil således i denne alder normalt tilbyde flaske aften + sen aften eller aften og tidlig morgen.
Så planen du sender og måden Anna spiser på er som sagt rigtig fint og du skal ikke umiddelbart ændre for meget her :o)
Med hensyn til rensning af flaskesutter, så er dette fortsat vigtigt. Der er masser af grobund for bakterier i de mælkerester der kan sidde i flaskesutter og man skal være omhyggelig med hygiejnen.
Man kan rense flaskesutter på flere måder:
- Flaskesutter af naturgummi renses med groft salt og skylles i koldt vand. Herefter koges de i 5 minutter.
- Flaskesutter kan også renses i vand tilsat almindeligt opvaskemiddel, hvorefter de skylles og koges i 5 minutter.
- Flaskesutter kan også skylles og kommes i en speciel kurv med låg og desinficeres i opvaskemaskine eller i en flaskesterilisator.
- Vasker man flasker og flaskesutter i opvaskemaskine er det en god idé at skolde dem efterfølgende, for at få evt. sæberester fjernet.
Man sørger for at have rene hænder, hvorefter de rene sutter og flasker tages og tørres med et rent viskestykke efter behov. Når sutterne er rene og tørre, kommes de i en ren frysepose eller beholder med låg.
Når du renser sutterne for mælkerester, så er det en god idé at klemme dem lidt sammen og nulre dem lidt netop for at få mælkeresterne til at løsne sig.
Der kan være andre måder at gøre det på men så vil det normalt fremgå af produktæsken som sutterne ligger i når man køber dem.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

