Svar: Min søns søvnproblemer - 2 år, 6 mdr.
Hej med dig
Når børn pludselig ikke vil sove, så er der altid forskellige overvejelser som man må gøre sig og jeg vil give dig lidt muligheder her og så må du selv prøve at vælge til og fra, hvad der mon kan være årsagen hos jer :o)
Det er helt rigtigt at børn i din drengs alder ofte begynder at vise angst for mørke, ligesom de også kan være bange for små dyr og lignende. Det er derfor aldersmæssigt helt normalt at have behov for lys på værelset, når man skal sove.
Det er ofte også sådan at børn i denne alder har svært ved at overgive sig til søvnen, fordi de har en masse tankemylder i deres små hoveder. Vi kender det fra os selv, hvis vi har en masse uløste opgaver eller lignende, så er det svært at falde i søvn og give slip. Sådan kan det også være for børn og din dreng kan naturligvis ikke helt sætte ord på dette endnu, men kan stadig godt have mange tanker der fylder.
Derfor hjælper det ofte at man her sætter sig på sengekanten og hjælper barnet med at tale om hvad der er sket i løbet af dagen "i morges da vi stod op, da ... så kørte vi til vuggestuen og du har leget med ..." osv. Jo mere man får gennemgået dagens oplevelser, jo mere vil barnet kunne give slip på dagen og jo lettere vil roen kunne falde over barnet.
At kunne sidde på sengekanten er også vigtigt og at give barnet fornemmelsen af at kunne komme ind til mor og far er trygt og rart. Hvis jeres dreng fortsat sover i ...
... tremmeseng, så kan det derfor være nu at I skal udskifte denne med en åben seng.
I skal også medtænke om han kan have ondt og derfor vægrer sig mod at sove fordi det gør ondt at ligge ned (ørerne) og så skal I naturligvis medtænke om han kan forbinde sin seng med noget ubehageligt, hvorfor han pludselig ikke vil sove i den.
Det kan også være fornuftigt at se lidt på hvor meget han sover i løbet af dagen i forhold til hvor sent eller hvor tidligt han puttes og står op. Samlet set vil de fleste børn på 2½ år have behov for måske 12 timer i døgnet, ofte en middagslur på 1-1½ time og så ca 11 timers søvn om natten. Det betyder at det måske er for tidligt at putte ham allerede 19.30, når han ofte sover 2 timers middagslur - han er simpelthen ikke træt nok når han kommer i seng og protesterer derfor højlydt. Igen, det kender vi også fra os selv, ingen kan sove på kommando, vi kan ikke sove, hvis vi ved at vi skal ...:o)
At hans tvillingesøster ikke har problemer med at sove kan skyldes at de naturligt er forskellige som børn jo er. Hun kan have et lidt anderledes søvnbehov, hun kan udviklingsmæssigt også udvikle sig lidt forskudt i forhold til sin bror - det er helt normalt at der kan være disse forskelle selvom der er tale om tvillinger.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt idéer til hvad årsagen kan være og hvordan I kommer videre. Fortsat held og lykke med dem begge to :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

