Annonce

Annonce

Svar: Fisk, fedtstof og kalktilskud


23. februar 2009

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er dejligt at I spiser meget fisk og at Josefine er glad for dette. Via fisk får hun nogle helt essentielle fedtsyrer, som er svære at få andre steder fra. Omega-3 fedtsyrer er især vigtige for udviklingen af fosterets og det lille barns nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Det anbefales at man spiser fisk 2 gange om ugen til hovedmåltid og så vidt muligt forsøger at få fisk flere gange om ugen til frokost, som pålæg. Det er her vigtigt at man varierer mellem mellem fede fisk f.eks. laks, sild og makrel og magre fisk f.eks. torsk, tun og rødspætte.

Med hensyn til tungmetaller og miljøgifte, så opsamles dette via fødekæden og derfor er det især i de store rovfisk, man oplever problemer med dette. Heldigvis er det ikke rovfisk, vi spiser flest af i Danmark. Det er derimod laks, rødspætte, torsk, sild, rejer mm., og disse arter er der ingen problemer med at spise.

Man skal være lidt opmærksom på laks. Det meste af den laks, vi køber i butikkerne kan vi roligt spise, da der er tale om opdrætlaks og der er i følge fødevarestyrelsen ikke problemer med laks generelt. Tidligere blev det anbefalet at holde igen med laks fra Østersøen og den Botniske Bugt, da der i disse vande var meget forurening. Men i dag er der forbud mod fiskeri af store laks over 5,5 kg og derudover er der indført påbud om, at mellemstore laks (2 – 5,5 kg) skal have fjernet fedtvæv inden salg og derfor skulle det nu også være mere sikkert at spise laks fra Østersøen.

De store rovfisk er: Helleflynder, Sværdfisk, Sildehaj, Gedde,
Aborre, Sandart, Oliefisk, Escolar, Rokke og Tunbøf (ikke dåsetun). Det anbefales at voksne kun spiser 100g om ugen og at børn under 3 år højst spiser 25g om ugen af disse fisk.

Børn må meget gerne få skaldyr, som rejer, krebs og muslinger, når man giver sit barn skaldyr eller selv spiser skaldyr, skal man dog være opmærksom på at de kan være forurenet med potentielt skadelige bakterier og virus. Disse bakterier og vira dræbes dog ved varmebehandling/dampning, og herefter er der ingen problemer med at spise det.

Generelt anbefales det at man ikke spiser alt for meget grillet eller røget fisk, fordi de kan have et højt indhold af forureninger som PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner), som er et tjærestof. PAH dannes netop når fødevarerne røges eller grilles og PAH er kræftfremkaldende. Der er især skindet, der er et problem.

Derudover kan røget og gravad fisk indeholde den ...


Annonce

... sygdomsfremkaldende bakterie Listeria monocytogenes, som kan forårsage listeriose. Det er især et problem, hvis fisken har været opbevaret for varmt og derfor anbefales det at man er meget omhyggelig med at holde røget og gravad fisk på køl.

Jeg kender ikke til at der er specielle restriktioner i forhold til mængde af røget fisk til børn. Det er et ensidigt indtag der er problematisk. Det vil sige at din datter må gerne få det en gang imellem, men det kan være et problem, hvis du giver hende mere røget fisk end fisk der ikke er røget. Det er altså vigtigt at du varierer hendes tilbud af fisk.

Sålænge du serverer et varieret udvalg af fisk (røget, ikke røget, fede og magre fisk), smider skindet væk, og i øvrigt sørger for at hun spiser varieret mad svarende til hendes alder, så burde der umiddelbart ikke være nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med at hun en gang imellem, når det skal være lidt lækkert, får f.eks. lidt røget laks ... det smager jo dejligt :o)

Med hensyn til mælk, så anbefaler sundhedsstyrelsen at man tilbyder barnet letmælk efter 12 måneders alderen. De meget fedtfattige mælketyper som skummetmælk, minimælk og kærnemælk anbefales først omkring 3 års alderen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Da din datter ikke er så stor, så må du gerne give hende lidt ekstra fedtstof ved at komme en smørklat i grøden, tilbyde hende sovs til maden osv. ligesom fisk jo også netop tilfører lidt ekstra fedt. Hun skal ikke spise 'fedtfattigt', men skal modsat heller ikke proppes med fedt ...

Hun behøver ikke nødvendigvis at nå op på 500ml mælk hver dag, sundhedsstyrelsen skriver: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Derfor er det ikke sikkert at din datter behøver kalktilskud, ved siden af mælk af kop, får hun jo også mælk på og i grøden, måske en portion yoghurt, ost, sovs osv. og det er alt sammen med til at give hende kalk ... :o)

Med hensyn til kalktilskud så kan man, så vidt jeg ved, købe dette både som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Prøv derfor at spørge på apoteket eller spørge lægen, hvad muligheder der er.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med din fiskespisende pige :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce