Annonce

Annonce

Brev:

Lillesøster ikke glad for rugbrød, storesøster og renlighed


23. februar 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Lillesøster ikke glad for rugbrød, storesøster og renlighed

Kære Helen!

Nu har jeg kigget meget med på sidelinjen, og det er nu blevet tur til et par spg. Fra min side af.

Jeg har spg. Både ang. min store pige Anna på knap 4 år og lille Lærke på knap 11 mdr. Først Lærke.

Lærke er en meget glad pige, som elsker at være ude blandt fremmede og elsker at have gæster, som hun charmer sig ind på. Hun har dog også masser af temperament, og hvis noget ikke vil som hun vil, så bliver hun meget sur.

Mit spg. Handler om mad. Lærke sover fra kl. 19-05 uden vi er inde ved hende, fra 05-06 ligger hun bare og snakker og kl 06 kommer hun op, og her sluger hun næsten hendes morgenmad (som regel havregrød og et glas vand) til aftensmaden har hun selv en tallerken, hvor hun selv spiser det vi andre får med fingerne, ved siden af suppler jeg med moset kartofler, kød og grønsager. Men alle måltider mellem morgenmaden og aftensmaden er en kamp. Det værste er rugbrøden til frokost. Jeg har prøvet flere slags rugbrød, meget forskelligt pålæg, i små bider hun selv kan tage med fingerne eller gaffel og i store bider hun slev skal bide af. Hvis hun endelig åbner munden og får noget ind, så ryger det ud lige med det samme, hun når ikke at smage på det. Jeg tror det er konsistensen og ikke smagen (til aften spiser hun alt, så virker ikke kræsen)

Mit spg. Er hvad jeg kan gøre? Skal jeg holde en pause med rugbrøden et par dage og tilbyde hende hvad??? Det skal siges, at hun er sulten, når hun tilbydes rugbrøden, for får hun tilbudt øllebrød eller modermælkserstatning lige efter spiser hun det. Hun skal starte i dagpleje om en uge og her får de jo også det fantastiske rugbrød til frokost. Håber selvfølgelig det ikke bliver et problem at spise rugbrød her, men hvis det gør, hvad ...


Annonce

... skal vi så gøre i steden for, for mad skal hun jo have.

Det skal siges at Lærke ikke er den store spiser og hvis hun selv skulle bestemme, så drak hun modermælkserstatning af sutteflaske til alle måltider, men jeg har endelig fået sutteflaskerne taget væk, så hun kun får en flaske med vælling inden sengetid kl. 19 og i løbet at dagen får hun 100-200 ml. mme i kop. Hvad er dine tanker herom?

Ang. anna, så har hun mindst lige så meget temperament som sin lillesøster og hun er en rigtig selvstændig pige, som gerne vil bestemme ALT selv, hvilket jo både er godt og ondt. Anna valgte selv at smide bleen, da Lærke var 2 mdr. gammel, altså i juni 2008. Det gik godt den første mdr. hvor der ingen uheld var, men siden er det gået meget op og ned. Hun har altid afføring på toilettet, men hun tisser i bukserne mellem 1 og 4 gange i løbet af dagen. Tror egentlig godt hun kan mærke hun skal tisse, men når hun leger, så er det helt sikkert, at hun ikke går på toilettet.

Når vi ser hun står og tripper og har benene over kors, så fortæller vi hende, at vi kan se hun skal tisse og om vi skal hjælpe hende, nogen gange accepter hun det og går med på toilettet, nogen gange er det dog allerede for sent. Andre gange nægter hun totalt at hun skal tisse og flipper totalt ud. Hun bliver altid bedt om at gå på toilettet efter maden og inden vi skal noget, og får som regel også tisset, men problemet er mellem måltiderne og når hun er ude og lege. Hvis det går galt siger hun ikke noget til os eller pædagogerne i børnehave, så der kan godt gå lang tid inden vi opdager det, hvilket jo ikke er smart. Om natten har hun stadig ble på. Har du en ide til hvad vi kan gøre.

Glæder mig til at høre fra dig, på forhånd tak
Lotte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce