Annonce

Annonce

Brev:

Børnehavestart - 3 år


23. februar 2009

Kategori:
Alder:
3 år

Børnehavestart - 3 år

Kære Helen

Min datter Signe startede i børnehave den 2. februar. Indtil da har hun været dagplejebarn. Opstarten i dagplejen var ingen dans på roser, hvilket jeg også skrev til dig om dengang. Da Signe lærte at gå, løste det hele sig, og siden var hun rigtig glad for dagplejen og børnene derovre.

Den sidste måned i dagplejen talte vi lidt om børnehaven, men vi var i tvivl om, hvor meget vi skulle snakke om det. Vi sagde, at hun snart skulle i børnehave, og det ville hun gerne, men hun var jo nok ikke klar over, hvad det egentlig betød.

Sidste dag i dagplejen blev fejret med boller, kage og gaver, men selvom Signe har oplevet, at andre børn er kommet i børnehave og derfor ikke længere er kommet i dagplejen, så ved jeg ikke hvor meget hun forstod.

Første dag i børnehaven var både mor og far med. Vi holdt os i baggrunden og lod Signe styre, hvad hun ville. De lidt større piger derovre tog hende med i klæd-ud-legen og det nød hun uden tvivl. Hun kom hen og viste os, hvor fin hun var og så tilbage og klædes om. Hun ville også gerne tegne sammen med primær-pædagogen og imens fortalte hun om dagplejemoren og hendes kammerater derovre. Efter madpakken tog vi hjem. Næste dag afleverede far, og det gik uden problemer. Efter ganske kort tid var Signe fordybet i modellervoks, og far kunne sige farvel og gå på arbejde.

I børnehaven leger man ude efter madpakkerne, derfor aftalte vi med pædagogerne, at vi først skulle hente ved 14-tiden, hvor hun havde haft mulighed for at være ude på legepladsen. Legepladsen var et hit og hun var stort set ikke til at drive hjem derfra. Torsdag eftermiddag meddelte hun imidlertid, at hun skulle over til sin dagplejemor om fredagen, hvortil jeg sagde, at det skulle hun ikke, fordi hun nu går i børnehave. Jeg lovede, at vi ville besøge hende senere. I løbet af weekenden begyndte hun også at tale om en af sine gæstedagplejere og at hun ...


Annonce

... gerne ville derover. Derfor tænkte jeg, om hun måske troede, at hun var i gæstedagpleje i børnehaven?

Jeg er meget i tvivl om, hvor meget vi skal snakke med hende om savnet. Når hun selv har bragt det på bane har jeg spurgt, om hun savner dagplejen og det gør hun siger hun. Det ville jo også være mærkeligt, hvis hun ikke gjorde, når hun var så glad for det.

Hun blev syg om mandagen i uge 2 og var syg hele ugen. I uge 3 var hun lidt betuttet, når far skulle gå, men pædagogerne tog hende med til vinduet og vinkede eller fik hende i sving med et eller andet. Desværre er primærpædagogen blevet sygemeldt og vinterferien betød sammenlægning af de to stuer pga. mange børn på ferie. Derudover skulle Signe forholde sig til pædagogerne fra den anden stue, fordi pædagogerne selvfølgelig også kørte på lavere blus. I dag (uge 4) græd hun da far gik.

Hvorfor er det som om det går ned af bakke? Er det netop fordi hun har troet at det bare var midlertidigt, at hun ikke skulle i dagpleje? Hvornår vil hun følelsesmæssigt kunne bære at besøge dagplejen? Jeg regner bestemt med at det er for tidligt.

Vi forældre skal også vænne os til børnehaven. Vi har været vant til at få en detaljeret beskrivelse af dagen i dagplejen og det kan man bestemt ikke sige, at man får i børnehaven. Forleden da jeg hentede Signe, var der knapt nogen, som sagde farvel. Det kan nok henføres til ferieberedskab, men da halvdelen af børnene skal starte i skole efter sommerferien, kunne man vel godt forvente, at personalet havde lidt bedre tid til at lede os fornuftigt igennem den første tid.

Hjemme snakker vi meget om børnehaven. Vi fremhæver alle de ting, vi ved Signe sætter pris på. Altså udklædning, tegning, modellervoks og legepladsen, men hvad gør vi for at hjælpe Signe så godt som muligt?

Det blev en lang smøre, jeg håber, at du kan komme med et par gode input.

Mange hilsner

Signes mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce