Brev:
Opdragelse - slik og søde sager
Kære Helen,
Så er der lidt spørgsmål til vores søns opdragelse.
Han er som alle andre børn - en rigtig dejlig én, med fut i numsen, forståelse, kærlig, - og EGEN VILJE.
Det er blevet mere udpræget nu. Jeg synes selv, vi har gjort meget for, at han skulle have en dejlig barndom med forståelse og ikke noget "skæld ud/ sætte hårdt mod hårdt" og vi er blevet nogle gode forældre, synes jeg selv. Vi kan tackle tingene - lige indtil dette overraskende punkt.
Det er HELT klassisk problem, som jeg naivt troede, jeg ville kunne forklare mig ud af. MEN NEJ.
Vi har holdt igen med søde sager - bortset fra hos farmor, hvor alt nærmest er tilladt. Vi har sat vores grænser - og de bliver rimeligt overholdt - men fx dessert før aftensmad, alt det jordbærgrød man vil have osv - gør det svært at sige, at der ikke må være NOGET sødt - for pludselig brokker vi os også over rækkefølgen. Jeg hører hende konstant sige at der skal være en forskel på farmor og hjemme - og at hun dermed giver sig selv retten til at gøre, som hun vil.
Nå - det var en sidebemærkning, som i øvrigt irriterer mig grænseløst.
MEN det handler om, at han ikke har set slik og smagt det endnu. Igår var det fastelavn - og børnene der kom udklædte og sang, fik noget vingummi.
Vores lille søn, har fanget - at det var der noget sjovt i. Så den kasse med vingummier - havde han fået øje på igår aftes - og ville PARTOUT have en. Jeg anede intet, før, jeg skulle lægge ham i seng. Han skreg og skreg - lød skuffet i sin gråd, men også grænsende til det hysteriske. Jeg tænkte, at jeg ville give ham to minutter, hvor han havde mulighed for at stoppe gråden - men det fortsatte - så mig ind og hente ham - og så pegede han først på rummet - så på muren, så hvor på muren og så på kassen med vingummier. (samtidigt glæder jeg mig og er rørt over at han kan finde ud af at forklare mig noet uden ord!:-)).
NÅ! Hvad gjorde jeg så - jeg vidste at han ville flegne ud igen, hvis jeg ikke lod ham afprøve hans inderlige ønske - så jeg tog en colavingummi og delte op i mange stykker. Da det var spist - viste jeg ...
... mine hænder og sagde slut - nu er der ikke mere. Det accepterede han. Dernæst så han riskager - hvilket han i øvrigt heller aldrig har set eller smagt - havde købt dem i stedet for kiks. men han vidste bare, det ku spises - og igen gav jeg efter. Da han havde fået den, lagde han sig dejligt tilfreds ind mod min mave - og puttede. Da jeg så sagde - nu skal du ind og sove - var der ingen protest.
Normalt kan vi lægge ham uden de store problemer. Nogle gange får han lov at komme op og brænde mere krudt af, hvis det ikke har været nok. Men vi lader ham ALDRIG græde mere end 2 minutter. MAKS.
NU kommer spørgsmålet så, hvorvidt jeg næste gang skal sige "NEJ" - og han skriger. Skal jeg lade ham skrige i fx sengen - og sige - det er bare ærgerligt - og det koster bare tårer at vide, man ikke altid kan få sin vilje og få slik på hverdage/efter tandbørstning/når man skal i seng etc. og så bare lade ham græde?
Jeg hører mange, der siger, at det må koste lidt tårer af og til - så han ved, at det ikke er ham, der styrer showet, men at han skal lytte til os.
Åh - hvad mener du?
Jeg er VIRKELIG i tvivl. Han græd indtil han fik sin vingummi - også da jeg tog ham op.
Men jeg frygter, at han ku blive et barn, der gang på gang ku komme til at styre os. Han er meget i centrum hele tiden - og alle synes han er så sjov og nuttet, så han får ALTID opmærksomhed. Mere end mange andre børn, synes jeg. Og det er dejligt - men må heller ikke skade ham, at han er charmerende og godt kan regne ud, at hvis jeg græder, får jeg min vilje.
Jeg vil gribe den i opløbet og vælge politik med det samme, så vidt muligt.
Han bliver storebror til september. Der er han 21 mdr - Jeg får nok planlagt kejsersnit denne gang efter sphincter ruptur grad 4 sidste gang. Og der for kommer jeg til at være væk fra ham nogle dage og kommer jo naturligvis hjem med en lille ny:-).
Vi glæder os RIGTIG meget - og vil RIGTIG gerne have gode råd til en meget "pædagogisk" og Lyttende familie, som jeg anser os for at være:-)
Glæder mig MEGET til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Fisk
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder