Annonce

Annonce

Brev:

Alene hjemme med far


23. februar 2009

Alder:
12 mdr.

Alene hjemme med far

Hej Helen,

Allerførst tak for de gode råd og tanker :-)
Dernæst vil jeg lige fortælle dig, at min datter nu meget ofte sover natten igennem - fra hun bliver puttet ved 20-20.30-tiden og til hun bliver vækket næste morgen ved 6-6.30-tiden - det er ikke mindre end fantastisk :-)

Det gik forholdsvis smertefrit med at stoppe natamningen og ca 3 uger efter sagde hun selv farvel til den sidste amning inden putning. Hun foretrak simpelthen banan og afviste brystet 2 dage i træk, så det var så det. Hun var lige lidt ked af det et par dage og har stadigvæk lidt svært ved at finde roen (det tager nemt 1/2 til 1 time), når hun skal sove om aftenen. Hun er lige nu dybt afhængig af at få sin banan og kan de fleste gange kun finde roen ved at lægge sig helt op ad mig. Hun smider sig simpelthen over i og oven i mig - kind mod kind! Lige så snart jeg lægger armen omkring hende og kind mod kind, så falder hun til ro og sover som regel i løbet af kort tid.

Dette er ok og rigtig dejligt, og lige så snart hun sover, kan jeg sagtens flytte mig. Hun sover generelt rigtig godt og sover jo trods alt i egen seng ... men det er jo lidt problematisk i forhold til, at vi jo gerne snart skal have de sidste tremmer på sengen, så hun kan komme på eget ...


Annonce

... værelse. Har du et forslag? Måske er det bare et spørgsmål om at give det lidt tid? Hun vågner også nogle gange om natten og kravler over til mig i sengen. Medmindre det er blevet morgen, så lægger jeg hende forsigtigt tilbage i sengen og med en arm omkring hende, sover hun hurtigt igen. Hun gider ikke hverken vand, bamser, pude eller putteklud, men vil meget gerne putte op ad kanten på sengen over mod vores. Her ligger et par babydyner, som hun elsker at lægge hovedet på. Faktisk kan hun sove det meste af natten på denne måde. Far skal snart i gang med at putte, men vi tænker, at det er fint at få hende på eget værelse først..?

Jeg har planer om at skulle ud at rejse i 2 dage (2 nætter) om 1 1/2 måned, og kan faktisk ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om det. Man møder mange fordomme, synes jeg!! Nogen synes man er pjattet, hvis man ikke tager afsted og andre mener, det er alt for tidligt - det ville de i hvertfald ikke gøre. Jeg ved godt at det i bund og grund er min beslutning, men hvad siger din erfaring? Jeg vil savne hende helt afsindigt, men hvad med hende? Tror du det er ok at blive puttet af far, når man aldrig er blevet puttet af andre end mor, som også altid har sovet lige ved siden af ..?

Mange hilsner fra
Kia

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce