Svar: Hvad anbefaler du at starte op med?
Kære Trunte
Tak for dit brev og velkommen til :o)
Jeg har set på din drengs kurver og kan godt se at han er faldet ned på kurverne fra han blev født og indtil nu. Det ser dog ud som om at han nu er ved at stabilisere sin vægt og holder sig på 15 percentilen hvad angår vægten. Hvis han bliver der er det okay, men det er helt rigtigt at du er opmærksom og det lyder fornuftigt, at du ikke venter for længe med at introducere skemad. Han lyder til at være en dreng der skal have lidt ekstra, når han bliver 4 måneder.
Men du fortæller om en dreng der i øvrigt trives, han ammes og du føler du har godt med mælk. Han sover godt, spiser umiddelbart som han skal, melder sig til måltiderne og udvikler sig i rigtig retning - han er som du skriver, det man kalder for en 'nem dreng' :o) Derfor er jeg ikke særlig bekymret og er enig i at du naturligvis skal holde fast i dette, han tager jo på, vokser godt i længden osv... så lidt ro på lige nu, vægten ser som sagt ud til at stabilisere sig lidt :o)
Når du starter så kan man overveje hvad du skal begynde med. Da amningen umiddelbart fungerer og I begge virker glade for amning, så kan du fint starte op med lidt grød. Her anbefaler jeg normalt at man starter med 4-5 skefulde ris-, majs-, eller hirsegrød, tilbyder lidt vand af kop og så ellers ammer som man plejer. Man starter normalt om dagen, f.eks. til frokost og så øger man stille og roligt hans indtag. Når han begynder at kunne spise større mængder, f.eks. 3/4 dl, så kan du begynde at give ham skemad 2 gange dagligt. Her er han måske omkring 5 måneder og du kan give ham grøntsagsmos (kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli) om aftenen og forsat amme som du plejer.
Nogle vælger også at starte med en flaske. Da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg ikke hvor lang tid du planlægger at amme, holde barsel osv. Hvis du har et ønske om at din dreng skal lære at tage imod en flaske på et tidspunkt, fordi han skal passes, far eller andre skal kunne tage over, du vil gerne trappe amningen ned osv. så kunne det være en god idé at starte med dette nu. Det kunne f.eks. være en flaske om aftenen og i ...
... flasken kunne være modermælkserstatning.
Modermælkserstatning mætter lidt mere end brystmælk på grund af sammensætningen og barnet indtager derudover en forholdsvis stor mængde af gangen - han vil måske kunne drikke 150-200ml, hvilket jo giver en helt anden mæthed og ekstra næring i forhold til at få 4-5 skefulde grød ... Samtidig er modermælkserstatning ofte en lidt blidere overgang i maven, når din dreng ikke er ældre end han er og hvis du gerne vil give ham lidt ekstra inden han bliver 4 måneder, så skal det være modermælkserstatning. Han bør ikke starte med skemad inden 4 måneders alderen.
En plan for dagen med de tidspunkter du har angivet kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre og får igen inden I står op kl. ca 8-8.30.
Formiddag 10.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12.30: Tilbydes lidt grød, vand af kop. Hvis du synes det passer bedre med grøden om formiddagen inden du putter ham til formiddagslur, så må du også gerne give ham det der.
Ammes og puttes til middagslur ca 14.30
Sen eftermiddag 17: Ammes
Aften 18: Her vil han normalt begynde med skemåltid nr. 2, når han bliver parat til det.
Ammes efter behov om aftenen, ofte spiser børn i denne alder hyppigt om aftenen for at fylde sig ekstra op til natten.
Ammes eller flaske med mme og puttes til natten ca kl. 20-20.30
Sen aften/nat: Ammes ofte både sen aften, midt nat og så igen tidlig morgen
Så mit råd er altså at du holder fast i at din dreng tager på, vokser i længden, at han udvikler sig som han skal, er glad, sover godt og på den måde virker til at trives; men at du naturligvis skal holde øje med at han bliver ved med at tage på, for han er faldet i sin kurve og bør ikke ryge længere ned ... Derfor er han også en dreng, som måske har brug for lidt ekstra næring og du skal så her vurdere om du helst vil starte med at supplere med en flaske, fordi du har et ønske om at kunne give ham flaske senere hen eller om du helst vil springe flasken over og gå direkte til grøden, når han bliver 4 måneder.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

