Brev:
Fantasi og pottetræning
Hej Helen
Julie er efterhånden blevet 2½ år gammel. Hun er ifølge dagplejemoren en meget klog pige, der er langt foran sin alder mht sprog, motorik og forståelse af sammenhænge.
Nogle gange kan hun lave koblinger, der er meget overraskende. Et eksempel er: Julie kan godt lide at se Lazytown på Playhouse. Det er på dansk. Ind imellem har hun fået lov at se nogle af sangene på computeren, hvor de ikke findes på dansk, hun har så hørt dem på engelsk. Særlig en sang er hun glad for. Forleden så vi sangen sammen på dansk i fjernsynet. Hun sidder lige så stille og lytter og siger så: "Mor, de synger ikke, You are a pirate" (som de gør på engelsk). Hun får så en forklaring, og det er det.
Jeg nævner ovenstående forklaring, fordi hun samtidig er en meget følsom pige med stor empati og ikke mindst fantasi. Generelt så fantaserer hun om sine venner, om dragen eller dinosauren. Disse fantasier har jeg spillet med på. Vi har f.eks. dækket op til dinsosaurusen til aftensmad, vi har leget gemme med den, og vi har skældt den ud, når den har lavet ballade.
Men et par gange har jeg oplevet, at hun er blevet bange for sine fantasifigurer. At hun tror, de findes i virkeligheden og gør hende ondt. Eksempelvis fik hun koblet det, at dagplejemoren passede en hund (som ikke var inde, men hun kunne høre den) med, at vi skulle besøge farmor og hendes meget livlige hund, Pippi. Det blev til, at hun "så" Pippi på bordet, og at Pippi bed hende og trådte på hendes tæer. Hun var meget bange og havde brug for, at dagplejemoren forsikrede hende, at hun nok skulle passe på hende.
Da hun kom hjem, snakkede hun stadig meget om hunden, og jeg talte med hende om, at det var noget, hun legede, at det var fantasi, og at hunden ikke var ...
... der. Samtidig læste vi i en bog, der netop omhandlede det, at man kunne blive bange for noget, der kun var i fantasien og snakkede om det.
Er det den rigtige måde at gribe det an på? Altså både at lege med og at forklare/berolige. Og er det normalt? Det skal siges, at hun ikke er helt tryg ved farmors hund. Og at hun også kan græde over sørgelige ting i tv-et, og jeg er derfor meget påpasselig med, hvad hun ser og sørger for at være der, hvis jeg forudser problemer.
Mht til pottetræning, så er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg griber det rigtigt an. I dagplejen bliver hun fast sat på potten en gang om dagen (på samme tid). Hun har tisset et par gange om potten deroppe. Jeg er ikke kommet så meget i gang herhjemme (har ikke travlt, men det kunne være fint, hvis det blev overstået inden start i børnehaven). Jeg har tænkt på ved hver bleskift (som er på næsten samme tidspunkter hver dag) at tilbyde hende at komme på potte. De dage, hvor jeg har gjort det, har hun syntes, det var spændende, og jeg har selvfølgelig respekteret det, hvis hun har sagt nej. Oftest vil hun gerne på potte.
Hun siger til, når hun skal lave pu-ha, men ønsker ikke at komme på potten der, og det respekterer jeg. Hun fortæller ofte også, når hun tisser, og på det seneste er hun begyndt at lege, hun går på toilettet inde på hendes værelse (altså uden at tage bukser og ble af). Det er mit indtryk, hun gør det, når hun tisser. Hun har ofte brug for at blive bekræftet i, at hun gerne må tisse i bleen (efter et uheld i dagplejen, hvor hun havde taget bleen af), hvilket jeg siger ja til og siger, at man også må tisse på potten og toilettet. Det er også gået op for hende, at ikke alle børn har ble på, og at mor ikke har ble på.
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.