Svar: Separationsangst - 11 mdr.
Kære Tina
Næsten alle børn vil i alderen 6 måneder til 2½ år have en periode og nogle gange flere perioder, hvor de naturligt i deres udvikling vil være bange for at være væk fra deres mødre. Selv også hos ældre børn, når barnet f.eks. starter i børnehave eller i skole, vil man kunne opleve at barnet lige i den periode, har vanskeligt ved at adskille sig fra sine forældre. Separationsangst hos små børn og i disse perioder, varer normalt fra dage til få uger og det er normalt.
Med den alder din dreng har nu, så er det altså helt okay, at han lige nu søger dig lidt ekstra og det bedste du kan gøre er at være der for ham. Det er meget vigtigt at han netop oplever at du tager ham op, lytter til ham, støtte ham, giver ham masser af knus, kram og kærlighed - han skal mærke at du er der, han skal fyldes op med sikkerhende om at du er der. Jeg plejer at sige, at man skal forestille sig at han har et 'mor-depot' som skal fyldes op, jo mere mor der er i depotet, jo mere at tære af, jo bedre kan han klare det når du ikke er der og så skal han tankes op igen, når I så atter er sammen :o)
Når børn er meget klyngende og pylrede og hænger på os hele tiden, så er det naturligt opslidende og vi kan meget hurtigt komme til at virke afvisende, skubbe ham væk eller komme med udtalelser som "nu må du altså lige selv.." eller lignende. Pas på med det, hvis han føler at du skubber ham fra dig, så vil du sandsynligvis opleve ham endnu mere ...
... klæbende, det vil gøre det værre.
Når alt dette er sagt, så skal han naturligvis heller ikke sidde på skødet hele tiden, men må gerne kunne nøjes med at være i nærheden af dig. Det vil således være rigtig fint, hvis du gav ham et knus, en kildetur eller lignende, når han kommer hen til dig og søger din opmærksomhed, så han får masser af mor 'ind under huden' og derefter kan du godt sige til ham at han kan sidde i sin høje stol, ved bordet i køkkenet eller lignende imens du laver mad, lægger tøj sammen eller hvad du nu har af praktiske ting der skal gøre. Du er lige ved siden af ham, du passer på ham.
Forsøg generelt at medinddrage ham så godt du nu kan i forhold til hans alder. Lad ham være med til at bage boller, lad ham være ved siden af dig, når du laver mad og lad lidt smagsprøver falde af. Lad ham give dig klemmerne, når du skal hænge tøj op osv.
Lav også aftaler med din mand om at de to skal lave far-søn ting, altså ting hvor mor ikke er med. Lad de to gå i haven, en tur i skoven, finde kogler, regnorm og småsten. Lad de to tage op at handle alene uden mor eller tag du op at handle uden dem. Lad far fast være den der bader jeres dreng, evt. tager i svømmehallen med ham eller lignende så der ligesom er noget far bare er den der gør. Netop bad er en god måde at have lidt kropskontakt og nærhed på og far kan ligeså godt være den der står for badet som mor kan.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

