Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor er han sådan?


25. februar 2009

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kristine

Din dreng er en kvik dreng, tror du ikke han godt ved at du er hjemme på barsel sammen med lillebror? Jeg tror han ved det og derfor protesterer over at han skal af sted.

Du fortæller at morgenen starter stille og roligt, han sover til han vågner af sig selv, har masser af tid til morgenmad, til at se fjernsyn osv. og det lyder super hyggeligt og rart. Det er dejligt at have den mulighed; men .. det gør det måske også endnu sværere at komme ud af døren.

I weekenden starter dagen jo på samme måde, vågner af sig selv, leger lidt, spiser morgenmad osv. og der får han lov til at blive hjemme, så her er ingen problemer. Men din dreng kender i en alder af 3 år ikke forskel på om det er mandag, torsdag eller lørdag, så hvorfor er der overhovedet forskel, hvorfor kan hver dag ikke bare være en hyggedag ...

For mig at se så må det være det, det handler om hos jer og der er flere muligheder.

Du kan naturligvis prøve at lave lidt forskel på hverdag og weekend. Skrue lidt ned for hyggen om morgenen i weekenden, måske kan far aflevere i børnehaven - bare i en periode. I hvert fald sørge for at tingene ikke trækker i langdrag om morgenen, jo mere hyggeligt det er, jo sværere er det måske at skulle slippe det.

Du kan også møde din dreng ved at fortælle ham at du godt ved, at han gerne vil være hjemme. Nogle dage kan han måske få lov til at være hjemme og her skal du så sørge for at dagen bliver så ...


Annonce

... tilstrækkelig kedelig, at det bliver mere interessant at komme i børnehave og han måske selv begynder at spørge efter børnehaven igen. Du kan også møde ham ved nogle dage at sige, at du godt ved at han gerne vil være hjemme, hygge lidt mere, men at det er godt for ham at komme om og lege med de andre og så tale lidt med ham om, hvad der skal ske af sjoveting i børnehaven.

Det er også svært at komme hjem, her bliver han jo igen konfronteret med det hyggelige hjemme, føler måske at han er gået glip af noget. Samtidig er han træt, sulten osv. prøv derfor at møde ham ved at gøre det ekstra hyggeligt, når I kommer hjem, dæk bord, start med at spise lidt boller, drikke lidt te, kakao, lun mælk eller lignende, så det at komme hjem bare er super hyggeligt og ikke frustrerende den første ½ time :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Samtidig er det også udfordrende for ham at være i børnehave. Han er 3 år gammel og således en af de mindste og han bliver udsat for meget i løbet af en dag. Selvom han har det godt og er glad for at være der, så skal han lære at agere i en verden med større børn og finde ud af de spilleregler som gælder der. Det kræver rigtigt mange ressourcer og det er ganske givet hårdt.

Hjemme er der ro på og derfor kommer reaktionen hjemme, det er helt normalt. Hjemme føler han sig tryg og derfor er det muligt at reagere og vise sine følelser og frustrationer hjemme.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce