Annonce

Annonce

Svar: Søvn og skemad


25. februar 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Jeg synes det vil være en rigtig god idé at introducere et 3 skemåltid for din dreng, både fordi det vil være bedre for ham at spise 1 dl. 3 gange dagligt efterfulgt af mælk end at tilbyde ham 1½ dl. 2 gange dagligt og han så skal efterspørge mælken om natten, - men også fordi de 3 måltider dagligt måske kan hjælpe jer til en lidt anden rytme for dagen.

Som jeres rytme er nu, så sover din dreng rigtig meget. Han sover morgenlur på 30-45 minutter, middagslur på 2½-3 timer, eftermiddagslur på 2-2½ time og så snupper han ofte også en lille lur hen mod aftenen på måske 20-30 minutter. Sammenlagt sover han altså mellem 5½-6½ time i løbet af dagen. De fleste børn vil i 6 måneders alderen sove mellem 3-4 timer sammenlagt på en hel dag og din dreng sover faktisk det dobbelte. Selvom han kan høre til de børn, som har et stort søvnbehov, så lyder det for mig som om at det måske netop er fordi han sover så meget, at han har brug for at ligge tæt hos dig med brystet i munden for også at kunne sove om natten ...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05.30-06.30: Ammes i mors seng og forsøger her at holde ham lidt mere sovende, så han står knap så tidligt op. Det kommer i takt med at hele dagsrytmen ændres.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, frugtmos (jerntilskud) vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10, sover ...


Annonce

... her 1 time.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og hver anden dag kan du også give øllebrød, så han vender sig til smagen af rugbrød. Giv ham også gerne ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk og ligendne, som han kan gnaske i selv, opbløde med spyt osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, sover her et par timer.

Eftermiddag 16: Ammes

Powernapper evt. 20 minutters tid men ofte vil denne lur kunne springes over omkring 6 måneders alderen. Det er dog ikke sikkert det gælder hos jer, da han jo har et stort søvnbehov :o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, stille og roligt udgangspunkt i familiens mad, lidt sovs på grøntsagsmosen, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende moset i grøntsagerne osv. tilbydes igen lidt i hånden at sidde med selv, brødskorper, agurk og lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20, puttes i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes så han er fyldt godt op til natten og puttes tilbage i sin egen seng.

Sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Jeg håber at ovenstående tanker og forklaring giver et indblik i hvad der sker hos jer og viser hvordan I kommer videre. Og ja, - hvis du nu vil spørge, hvorvidt du skal vække ham om dagen, så han ikke sover dagen væk, så ja, det vil jeg faktisk mene man skal I jeres tilfælde. Det er vigtigt at han ikke sover 6 timer om dagen, hvis I gerne vil have en sammenhængende nattesøvn :o)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce