Svar: Vægt og småtspisende
Kære Heidi
Det lyder rigtig godt, at du nu har fået Linus til at spise 3 måltider dagligt. Det er jo en stor fremgang siden sidst og rigtig godt! To amninger lyder dog til at være i underkanten - kan du få ham til at tage en flaske eller drikke lidt mme af en kop, så vil det være rigtig godt ...
Husk at det ikke betyder så meget, hvor meget der glider ned. Du skal ikke fokusere på mængden, men mere tænke på at lidt også har ret. Jeg vil prøve at sende dig en plan for hvordan det kunne se ud og når du så læser planen, så husk på at hyppigheden af måltider er vigtigt, det at få noget i hånden, smage, undersøge, sutte på osv. - alt sammen tæller med.
Tidlig morgen: Ammes og sover videre
Morgen: Grød, vand eller mme af kop
Formiddag: Frugtmos (jerntilskud) og frisk frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, kiwi eller lignende. Frugtmosen må gerne være fra glas, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk (det må gerne være fra glas), kogte grøntsager i hånden. Det kan være rester fra aftensmaden f.eks. kartoffelbåd, kogte blomkål eller broccolihoveder. Ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på. Vand af kop.
Ammes og/eller flaske med mme (eller kop) og puttes til middagslur
Eftermiddag: Tilbydes mælk igen og også gerne lidt frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen og hvis du tror han vil være interesseret i at få små stykker bolle med lidt smør, så er det også okay.
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og det er fint at maden tager udgangspunkt i jeres mad, du kan også give ham mos fra glas. Det kan være ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), kartoffelbåde og ...
... lignende at gnaske i selv. Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtmos eller en godnatgrød inden sengetid, så han er fyldt godt op til natten.
Ammes/flaske (eller kop) og puttes til natten
Sen aften: Amning/flaske
Når du læser alt dette så ved jeg godt at det virker uoverskueligt og som rigtig meget mad og mælk. Men husk at lidt også har ret. Det gør ikke noget, hvis han kun spiser 4-5 skefulde - det er bedre end ingenting og det er også derfor jeg anbefaler at du køber lidt mad fra glas og bruger dette som supplement til din egen mad.
Motiver ham ved at lade ham starte med at få lidt i hånden som han kan sutte på, opbløde med spyt og på den måde stille og roligt bliver opmærksom på at det er spisetid nu. Og følg så efter med skemaden. Motiver ham også ved at give ham noget af det I andre spiser og maden må gerne smage af noget, der må gerne være flotte farver, det skal virke indbydende og lækkert.
Når jeg kigger på Linus´ kurve, så kan jeg godt se at han falder lidt i vægt i forhold til den længde han har. Han ligger dog meget gennemsnitligt vægt/længdemæssigt og det ser umiddelbart fornuftigt nok ud. Du beskriver jo også en dreng, som udvikler sig og har masser af energi til at møde og udforske verden, så han lyder ikke umiddelbart til at mangle noget .. At han har tabt sig lidt hænger sandsynligvis sammen med sygdom omkring juletid.
Så prøv som sagt med mange små måltider, så hans energibehov dækkes godt over hele dagen og der er lidt at forbrænde af. Energiberig fortsat hans grød og mos med lidt ekstra fedtstof, give ham mere og mere familiemad og start måltiderne med lidt mad i hånden, så han ved hvad der nu skal ske :o)
Fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

