Annonce

Annonce

Svar: Spisning - 4 mdr.


26. februar 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Tak for dit brev, tillykke med din dreng og velkommen til. Det er altid en lidt større udfordring, når man bor i udlandet, hvor tilgangen til forskellige fødevarer ikke er det samme som hjemme :o)

Det er en god idé både at give grød og grøntsagsmos. Det er en god idé at blande frugtmosen med lidt grød og samtidig får barnet en større variation ved at få alle dele.

Med hensyn til grød, så kan du også lave majsgrød. Det må være muligt for dig at finde majsmel som kan bruges og det kan sagtens gives til børn under 6 måneder.

Opskrift på majsgrød:

1/2 dl majsmel, ca. 30 g
1 1/2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl modermælk eller modermælkserstatning
Evt. 1 spsk. frugtmos af f.eks. pære eller æble

Fremgangsmåde:

Pisk majsmelet med vandet i en lille gryde.
Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til i grøden.
Sluk for varmen og rør fedtstof og mælk i.

Grøden serveres, når har fået spisetemperatur.

Du kan godt komme frugtmos på grøden for at variere lidt i smag og udseende. Det er en god idé at give frugtmos af kogte frugter og bær, først efter 6 måneders alderen anbefales mos af frisk frugt. Grøden ser forskellig ud og smager forskelligt alt efter om du kommer jordbærmos, pæremos, abrikosmos eller f.eks. sveskemos på som topping :o)

Jeg ved at flere af de udenlandske familier, som skriver til mig, også laver grød af Quinoa. Det indeholder heller ikke gluten og kan derfor også gives til børn under 6 måneder. Måske kan du skaffe dette. Boghvedegrød er også en mulighed.

Du kan lave mos af stort set alle slags frugter og bær. Du kan bruge frisk frugt eller frosne frugter og bær. Kogt mos kan holde sig i køleskabet et par dage, hvor frisk mos skal spises med det samme. Kogt frugtmos, der skal gemmes, bevarer vitaminerne bedst, hvis man fryser det ned.

Grød og grøntsagsmos kan holde sig et døgn i køleskabet, så du kan godt dele en portion i 2 og give ½ portion den ene dag og resten den anden.

Når man begynder med skemad allerede i 4 måneders alderen, så vil barnet normalt være parat til 2 måltider skemad ...


Annonce

... omkring 5 måneder og vil være parat til 3 måltider skemad omkring 6 måneder. Hvis din dreng forholdsvis hurtigt når op på en stor mængde og tager rigtig godt fra, så må du naturligvis gerne give ham 2 måltider dagligt inden han er 5 måneder. Det er her bedre for ham at få f.eks. 3/4 dl. 2 x dagligt efterfulgt af mælk fremfor at give ham 1½ dl og han så ikke vil have mælk bagefter.

Det er vigtigt at holde mængden nede, så der fortsat er plads i maven til mælk efterfølgende. Det er vigtigt for hans mave-tarmfunktion, at han får mælk nok. Mælk udgør i lang tid størstedelen af hans indtag. Derudover er det vigtigt at han drikker mælk nok om dagen og ikke begynder at skulle indhente yderligere om natten :o)

Det er normalt en god idé at give grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen, så man på den måde variere. Og frugtmosen bruges i starten som topping, netop for at variere. hvis det er helt umuligt for dig at finde mel du kan lave grød af, så må du give grøntsagsmos to gange dagligt i stedet. Frugten bruges normalt som mellemmåltid eller som dessert efter et grøntsagsmåltid. Når man anbefaler frugt på denne måde, så er det ofte ud fra at børn ikke skal vendes til alt for meget sødt, da de så kan fravælge den mindre søde mad. Modsat har jeg også været i flere sydeuropæiske familier som starter med det søde ud fra, at barnet jo netop kender det søde fra modermælken ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan lave mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash og mixe det må flere måder. I takt med at han bliver omkring 6 måneder, så må han begynde at få mange flere slags grøntsager: Pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Mulighederne for variation stiger altså omkring 6 måneders alderen, lige nu er det de mildeste grøntsager du skal gå efter.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre på vej og vær opmærksom på at du på sundhedsstyrelsens hjemmeside kan downloade den danske anbefaling til børnefamilier "Mad til spædbørn og småbørn".

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce