Svar: Afføringen gør ondt at komme af med
Kære Dorthe
Det er min erfaring at mange børn i 2 års alderen pludselig får problemer med forstoppelse og netop som du beskriver, holder afføringen tilbage "det gør ondt mor" og tydeligt har det svært, ryster over hele kroppen, græder, krummer sig sammen, skal holdes om osv. når de skal af med afføring.
Hvorvidt det hænger sammen med at der i den alder sker nogle enzymændringer eller lignende i tarmsystemet ved jeg desværre ikke, men det er påfaldende at det sker i denne alder ... Rent udviklingsmæssigt kan det naturligvis også hænge sammen med at barnet netop i denne alder begynder at interessere sig lidt for hvordan det fungere, opdager at der kommer noget ud og at de til en vis grad kan styre det, samt få opmærksomhed omkring det ... Opmærksom er man dog nødt til at give, når de tydeligt gør så ondt!
Det er vigtigt at du giver din datter afføringsmiddel og hvis du ikke har effekt af laktulose, så tal med lægen om at give din datter Movicol, som hun så skal drikke. Hvis dette heller ikke er nok, så lyder det helt rigtigt at I bruger Microlax. Det er vigtigt at hun oplever, at det at komme af med afføring er let og smertefrit, jo flere gange hun oplever det, jo bedre. Det vil få ...
... hende til at slappe af og ikke gå og holde sig, jo mere hun holder sig, jo sværere bliver det jo at komme af med og jo værre en cirkel kommer I ind i.
Det er derudover rigtig vigtigt at du via kosten hjælper din datters mave igang. Du kan give hende svesker, det sætter gang i maven. Du må også gerne give hende forskellige former for frugtgrød med lidt mælk på, ligesom frisk frugt er godt. Derudover skal hun have fiberrigt brød og boller, og meget gerne grøntsager - meget gerne kogte grøntsager og så masser af vand at drikke. Væskeindtaget er også vigtigt.
Og så kan du også prøve at give hende lidt tykmælk, A38, cultura eller lignende, evt. med lidt revne æbler, müsli eller lignende. Hold igen med almindelig drikke mælk og hold også igen med banan.
Bibehold mavemassage, cykeløvelser osv. som også er med til at sætte gang i maven og overvej så om ikke hun skal i vuggestuen igen, om ikke andet så har nogle korte dage dernede. Det er vigtigt at hun oplever andre ting, kommer til at tænke på noget andet og bliver afledt, så hele dagen ikke kommer til at handle om at hun skal på toilettet og at det er svært ... :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

