Svar: Grød, vælling m.m.
Kære A.s mor
Du skriver at du har give majsvælling tilsat frugtmos og jeg tænker at det sandsynligvis har været lidt for voldsomt for din datter samt har gjort det lidt svært for hende at få vællingen ud af flasken ... Derfor foretrækker hun sandsynligvis modermælkserstatning eller modermælk fremfor vælling og det er helt okay. Vælling er ikke noget børn behøver at få, det kan sagtens springes over og man kan i stedet gå direkte til skemaden og give mælk ved siden af som man plejer :o)
Da din datter nu har fået grød i et par uger, så ser jeg ikke noget problem i at du forsøger at skifte til en anden type. Hun kan meget vel blive lidt træt af at få det samme og du kan give hende både majsgrød, risgrød, hirsegrød og boghvedegrød med den alder hun har. Du kan lave det selv eller du kan købe det færdig og med hensyn til konsistensen må du forsøge dig lidt frem. Det kan have noget at sige i forhold til hendes evne til at føre det med tungen tilbage til svælget, hvad konsistens du laver grøden i.
Du kan også variere med lidt frugtmos eller mos af bær, det kan gøre grøden lidt mere interessant og frugtmos bør bruges som topping på en grød. Du kan også tilbyde hende lidt grøntsagsmos, men normalt er det fint at starte med grøden som du har gjort og når det så fungerer og hun tager fint imod og trives med det, så kan man øge skemaden til to gange dagligt, hvor grøden til frokost så bibeholdes og grøntsagsmosen introduceres om aftenen. Til den tid er hun måske omkring 5 måneder.
Du kan forsøge at give hende grøden med forskellige slags skeer, nogle børn har lettere ved at spise hvis skeen er lavet i silikone. Det vil sige er blød og eftergivelig, fremfor en hård ske lavet af plast eller stål. Også her må ...
... du prøve dig lidt frem :o) Hvis hun slet ikke kan finde ud af at spise med ske, så er det måske for tidligt du er startet med skemad, så må du holde en pause og se om hun er mere parat om et par uger.
Hun må gerne få vand af kop og det er fint at lære hende at drikke af kop sammen med skemaden. Er I på tur eller skønner du at hun har behov for ekstra væske, så må hun også gerne få vand fra dunk med tud. Ved siden af skemaden skal hun ammes eller have flaske som hun plejer, så vandet er som et ekstra tilskud, det tager ikke pladsen op for mælken. Mælkebehovet er i begyndelsen det samme som hidtil og skemaden er lidt ekstra fylde, som på sigt kommer til at give lidt mere mæthed.
Du kan ikke fryse grød, men det kan holde sig et døgn i køleskabet, så du på den måde kan dele en portion i to. Du kan som sagt også købe færdiglavet grød (pulver) og give din datter det. Forskellen på at lave det selv (bruge mel, vand og modermælkserstatning) og på at købe en pakke færdiglavet grød indeholdende mel og modermælkserstatning og man så selv tilsætter vand - er ikke særlig stor, for mig at se. Det er dyrere at købe grød, men man kan tilgengæld lave små portioner og der går ikke så meget til spilde i starten.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen: Ammes/flaske
Formiddag: Ammes/flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, vand af kop. Evt. variere med lidt forskelligt frugtmos.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/flaske
Sover 3 lur
Aften: Grøntsagsmos (nok omkring 5 måneder), vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften/nat: Ammes/flaske 1-2 gange
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat god appetit:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

