Annonce

Annonce

Brev:

Natteroderi - 9 mdr.


28. februar 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Natteroderi - 9 mdr.

Hej Helen.

Jeg har brug for lidt hjælp i forhold til en plan for dagen for Marie på snart 9 måneder. Hun sover stadig ikke særlig godt om natten, hvilket slider meget på hendes mor!

Jeg starter med at beskrive vores dag/rytme:

6.30 starter dagen
7.30 grød m frugtmos
9.30 ammes og puttes til formiddagslur umiddelbart efter
12.00 grød m. frugtmos og rugbrød m. pålæg(smagsprøver, kun ca 7-8 bidder)
14.00 ammes og puttes til eftermiddagslur
16.00 frugt/yogurt m. rugbrød i el. grød
18.00 powernap på ca 20 minutter
18.30 grøntsagsmos med kød i
20.30 ammes
21.00 puttes i egen seng på eget værelse med mor i sengen ved siden af.
24.00 ammes
04.00 ammes

Derudover får hun frugt mm at sidde med i hånden.

Som du kan se ammer jeg stadig Marie mindst 5 gange i døgnet. Hun spiser ikke bryst længe, men det har hun nu aldrig gjort, og til trods for det er hun en ordentlig basse på 10 kilo! Jeg synes ikke vi er kommet så godt i gang med maden, hvilket nok mest skyldes at hun altid har haft tendens til lidt ondt i maven, så jeg er lidt bange for at prøve nye ting. Hun er glad for sin købegrød og også grøntsagsmosen glider ned. Dog synes jeg stadig hun gylper efter aftensmaden. Rugbrød synes jeg hun har svært ved at bearbejde og synke, hun hoster og får det tit galt i halsen.

Hun elsker at sidde med et stykke knækbød, tvebakke el. lign.
Skal jeg skære ned på amningerne? Og vil hun i så fald få mælk nok? Hun er ikke vild med sødmælk, men drikker dog lidt. Jeg er lidt nervøs for at hun ikke vil få væske nok hvis jeg skærer ned i amningerne.

Her på det sidste har hun rigtig svært ved at koncentrere sig når hun får bryst, ...


Annonce

... måske er det ved at være tid til at stoppe, men hvad så? Så skal hun vel have mme, eller?

Med hensyn til hendes nattesøvn er jeg snart nødt til at gøre noget, da den manglende søvn tærer på mig.

Om dagen trives Marie i bedste velgående. Hun er en glad pige der elsker selskab fra alle i familien. Inden for de sidste tre uger har hun lært at kravle, sidde op og rejser sig op af alt hvad hun kan. Sikke en udvikling på så kort tid! Hun kravler også rundt i søvne om natten og rejser sig op i sengen, nærmest i søvne og får derved vækket sig selv flere gange på den måde.

Hun er vågen rigtig mange gange om natten, nogle gange pga sin motoriske uro, og andre gange virker det som om hun vågner fordi hun har ondt i maven og igen andre gange tror jeg det handler om tryghed.

Tror du det evt vil hjælpe at stoppe med at amme om natten, så hun i hvert fald ikke vågner pga det og så maven får mere ro?
Vi er enige om at prøve at lære hende at sove, men jeg er i tvivl om det er et dårligt tidspunkt nu, da hun er meget morsyg lige for tiden. Hun kan sidde og lege godt med far eller sine store brødre, som hun elsker højt, og når hun så hører eller ser mig, så bliver hun total pylder og vil op til mig.

Vil det være for stor en omvæltning for hende at jeg rykker ud af hendes værelse samtidig med at jeg stopper natamning?

Hvor meget er det okay at hun sover om dagen? Skal jeg evt vække hende efter noget tid? Hun sover alt fra en time til to en halv pr. gang.

Har du nogle forslag til hvordan vi lærer Marie at sove bedre om natten, uden at hun vil føle det som at kæmpe svigt! Det er jo også for at hjælpe hende!

Med venlig hilsen

Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce