Brev:
Opdragelse, pasningsform og brystafvænning
Kære Helen
Først tusind tak for dig for et rigtigt fint svar, da jeg for nogle uger siden skrev og spurgte dig til råds ang. brystafvænning om natten af min datter Alma. Det var et svar med masser af omsorg og en fin indføling, hvilket jeg værdsatte meget.
Det endte faktisk med ”en kold tyrker”, fordi den gradvise afvænning gjorde hende forvirret (hvornår må jeg få og hvornår ikke?) og ked af det. Og tænk sig, det gik bare helt utroligt nemt: 2 nætter med lidt (men meget hjerteskærende) gråd. Jeg kunne dog godt trøste hende med kærtegn, sut og sang. Og 3. nat sov hun igennem og de efterfølgende nætter også! Så det gik bare så nemt. Og også eftermiddagslurene blev bedre, længere og mere sammenhængende. Jeg voksede flere meter som mor af den oplevelse :)
Nu har hun været rigtig influenza-syg, og nu er vi tilbage til start. Når hun er helt ovre den hoste, hun slås lidt med om natten, tager vi endnu en afvænning – nu ved jeg jo, at det ikke behøver at være så slemt!
Nu skriver jeg med nye spørgsmål:
1. Hvornår kan man begynde at opdrage i fht. ikke at smide maden på gulvet, når vi spiser? Alma, der nu er næsten 11 måneder forstår helt tydeligt, at der er ting, hun ikke må. Og jeg synes faktisk, hun er utrolig disciplineret i fht. ikke at kaste sig over, det hun ikke må. Og til at tjekke hos mig og give forbudte ting fra sig, uden den store protest, hvis hun ikke ligefrem er træt (jeg kan næsten bekymre mig for, om hun bliver for tilpasset!)
– Men spørgsmålet er nu, hvornår det er rimeligt at introducere et nej, når maden kastes på gulvet med vilje? Og hvor realistisk det er, at jeg kan lære hende ikke at gøre det, nu hvor hun selv sidder med maden og spiser – og jeg ikke umiddelbart kan se nogen sanktionsmulighed (jf. det du også har skrevet andetssteds: nej’et skal også følges af en handling). Hvad tænker du om det?
2. Mit andet spørgsmål handler om, hvornår og hvordan Alma skal starte med at blive passet af andre. Som jeg har skrevet tidligere er jeg alene med Alma og da min familie bor langt fra os, er hun stort set altid sammen med mig. Hun er blevet passet en enkelt dag af mine forældre, som hun kender godt og en time hist og pist af mine forældre eller en veninde – men ellers er jeg ...
... der altså altid. Og jeg vil gerne forsøge at gøre overgangen til hverdagene uden mor, så lempelig som mulig.
Sagen er, at jeg har ønsket daginstitution til Almas 1 års dag i april og skulle så starte på job når jeg havde haft 1 måned til indkøring mv. og Alma var 13 måneder. Nu ser det ud til, at jeg får daginstitutionsplads langt senere (når Alma er 13½-16 md, dvs. mellem juni og aug/sept) – og jeg vil foretrække at have god tid til at køre hende ind.
Mine overvejelser går nu på, hvorvidt jeg skal forlænge min orlov (hvilket dog har nogle økonomiske konsekvenser – men det ville måske nok kunne lade sig gøre) eller om jeg skal starte på arbejde som planlagt – evt. 3 dage om ugen – og få Alma passet af skiftevis bedsteforældre, reservebedste og veninder, indtil hun kan starte i daginstitution.
Der er naturligvis mange forskellige forhold på spil i dette valg (hvor hurtigt rykker jeg op på ventelisten, hvor langt kan min arbejdsplads strække sig, økonomien på længere sigt osv. osv.) men det jeg gerne vil have dig til at give din vurdering i fht. den parameter, der handler om, hvad der er bedst for Alma.
For jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil være en forvirrende måde for hende at starte livet uden mig på: 2-3 dage med mormor og morfar, næste uge med reservebedste, næste uge 1 dag med reservebedste og 2 med en veninde … osv. Hvor imod vuggestuen jo vil byde på helt faste rutiner og nogenlunde samme flok mennesker.
Omvendt kan man jo sige, at i vuggestuen er der ikke så meget fokus på det enkelte barn, og Alma vil få mere opmærksomhed og dermed måske en nemmere start på livet væk fra mor med private babysittere.
Ja, det er mine overvejelser frem og tilbage. Hvad tænker du?
3. Mit tredje spørgsmål handler om afvænning fra brystet – igen :o) Hvor meget bryst er passende at få, når man er 11 måneder? Og 12 måneder? Jeg er lidt i tvivl om, hvor længe jeg har lyst til at blive ved at give bryst. Hvad er hensigtsmæssigt efter din mening? Jeg synes fortsat det er nogle dejlige hyggestunder, vi har. Men har også lige mærket effekten af et ”clean cut” og overvejer om, jeg snart skal sige helt stop med amningen.
Jeg glæder meget mig til at læse dine altid gode overvejelser og råd!
Kærlig hilsen
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.