Annonce

Annonce

Svar: Knuder i huden efter vaccination, manglede appetitspring og skrigeture


2. marts 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære bekymrede mor

Knuder i huden efter vaccination er helt normalt, det kan både skyldes at vaccinen ligger som et depot i huden, men også at der i forbindelse med stikket har været en lille blødning i underhuden, som ligesom danner en lille knude. Det er helt ufarligt og det forsvinder normalt at sig selv i løbet af nogle uger. Der kan godt være en lille smule ømhed, hvor knuden er, så man skal ikke trykke på det :o)

Med hensyn til manglende appetitspring, så er det også helt normalt. Hvis barnet lægges til brystet og får lov til at spise når det har lyst, så vil mange kvinder ikke opleve at barnet har appetitspring, fordi mælkemængden hele tiden vil regulere sig selv og dermed indstille sig på barnets behov - altså uden at man lægger mærke til det. Men hvis man ikke lader barnet die, når det viser behov, eller hvis man begynder at give barnet flaske, er inde i en stresset periode, bliver syg eller lignende, så vil man normalt opleve at mælkemængden falder og at barnet begynder at søge brystet ekstra meget for at få mælkemængden sat op igen.

Omkring appetitspring skriver sundhedsstyrelsen: "Flere undersøgelser viser, at når barnet bliver ammet efter behov, vil udbuddet hele tiden følge efterspørgslen, og mødrene oplever derforikke de såkaldte "appetitspring". Barnet regulerer løbende mælkeproduktionen og vil derfor ikke pludselig have behov for mere end moderen kan levere. Oplevelsen af appetitspring stammer fra en tid, hvor mødrene blev opfordret til at amme efter skema." Citat, sst. Amning - en håndbog for sundhedspersonale 2008.

At du lige nu oplever at din dreng har skrigeture og at det rent faktisk hjælper at lægge ham til brystet tænker jeg godt kan hænge sammen med et øget behov for lidt mere mælk. Du fortæller at du 'holder lidt igen' fordi du har haft fornemmelsen af at han overspiser og det kan være rigtigt, når man taler om et meget lille barn, men netop i 3-4 måneders alderen udvikler børn sig rigtig meget og det sker ofte, at barnet netop i denne alder får sværere ved at koncentrere sig om brystet. Det vil sige, at barnet lettere lader sig forstyrrer af andre ting og det begynder at spise mere kortvarigt og lader sig ligesom nøjes med lidt mindre. Derfor vil børn i denne alder ofte have behov for at blive lagt lidt ...


Annonce

... hyppigere til og det kan være fornuftigt i denne alder at se på om ikke man skal øge mælkemængden lidt netop ved lidt hyppigere amning.

Mange mødre oplever at de netop i denne alder føler de har mindre mælk, hvorfor de ofte begynder at supplere med flaske eller begynde med skemad (4 måneder) og nogle gange er det fornuftigt og et rigtigt valg. Men andre gange vil det være bedre at se om ikke man kan øge sin mælkemængde og dermed sikre barnet lidt ekstra modermælk fremfor at tilbyde andet ...

Jeg er derfor lidt stemt for at du forsøger at lægge din dreng til brystet, når han får sine skrigeture. Du fortæller at du oplever at det virker og samtidig lyder det i forhold til hans alder passende, at han lige får en amning ekstra. Det vil være helt fint og vil ikke gøre spor i forhold til hans vægt :o)

At han får sine skrigeture hænger netop også sammen med den udvikling han går igennem, hans opmærksomhed på verden og lyst til at opleve. Han sanser og fornemmer rigtig meget, skelner mere og mere imellem hvor han er, om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

I starten, da din dreng var helt lille så kunne han knytte sine hænder, når du gav ham noget. Han blev stille og roligt bedre og bedre til at fokusere på ting, når du holdt f.eks. en rangle foran ham og nu er han nået dertil, hvor han bevidst begynder at tage ud efter ting. Det vil sige at han begynder at blive bedre til at styre sine arme og hænder - en udvikling som lyder simpel, men som faktisk er meget kompleks og som på sigt vil sætte ham i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.

Han begynder at pludrer meget mere varieret og han begynder at kluk-le, en latter som kommer helt nede fra maven, det føles og lyder som om at han bobler over. Helt fantastisk, når det sker.

Alt det der sker med ham og hans lyst til at opleve, gør også at han har rigtig svært ved at give slip. Han vil ligesom ikke væk fra det, han vil opleve mere og mere og derfor bliver han nogle gange overtræt. Her hjælper det så at få ham til at amme ved brystet eller få ham til at sove fordi netop disse ting kan hjælpe ham til at koble fra og få bearbejdet lidt af det han oplever, hvorefter han så kan lidt igen:o)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce