Svar: Refluks, skemad og søvn
Kære Heidi
Når man har et barn med Gastroesophageal reflux og det i en sådan grad, at det kræver behandling, så kommer man ofte og helt naturligt ind i en rytme, hvor barnet er nødt til at spise lidt og tit - og så sker det, som du så præcist også selv fornemmer, at barnets indre ur ligesom bliver vænnet til meget små og meget hyppige måltider. Man får således et barn, som spiser hver 2 time i stedet for hver 4 time ...
Der er dog håb forude, fordi netop hyppige små måltider er vigtigt for børn og når din dreng bliver 6 måneder, så vil han kunne få 3 små skemåltider dagligt + 2 små mellemmåltider og derudover blive ammet efter behov. På den måde arbejder tiden altså også for jer og i takt med at han begynder at få mere og mere fast føde, så bliver det normalt også lettere for ham at holde det i sig og han kan spise mere og mere, amningerne nedsættes og især mælkebehovet om natten forsvinder ...
Så ro på, det bliver bedre og I er allerede godt på vej. Der sker allerede noget om en måned eller to, han behøver ikke være 8-9 måneder før du kan begynde at opleve lidt ændring, men til den tid ser det hele naturligt endnu bedre ud :o)
Du kan give din dreng grød af ris, majs, hirse og boghvede. Du kan variere med forskellige former for kogt frugtmos og bærmos og du kan sammen med skemaden give vand af kop. Normalt vil han også have behov for amning inden han så puttes til middagslur, men det vil være fint, at der går lidt tid imellem disse to ting, så han netop holder det hele i sig.
Når han kan spise 1/2 til 3/4 dl grød, så synes jeg du skal begynde at tilbyde ham skemad to gange dagligt og det vil her være rigtig fint at bibeholde grøden til frokost og så starte op med grøntsagsmos om aftenen. Du kan købe mos på glas eller du kan lave mosen selv. Nogle børn er ikke glade for kartoffelmos, det giver dem kvalme og synlige brækfornemmelser og det lyder som om at det er tilfældet hos jer. I stedet kan du give ham mos af gulerod, ...
... blomkål, broccoli, squash og lignende og ligeså snart han bliver 6 måneder så kan han få stort set alle slags grøntsager - også rodfrugter, som børn ofte rigtig godt kan lide. Muligheden for at variere bliver altså større i den alder, ligesom han også der kan begynde med lidt kød og fisk i sin grøntsagsmos.
Som sagt vil han også i 6 måneders alderen have behov for lidt mellemmåltider og det vil ofte bestå af frisk frugt i hånden at sutte på og lidt frugtmos, ligesom han også kan få agurk, ristede rugbrødsbjælker og lignende. Netop det at han begynder at sidde med noget i munden, gumle på det, opbløde med spyt vil også vende ham til ikke at få kvalme og vil lærer ham at styre maden, så det ikke kommer så langt tilbage i svælget at han kaster op af det.
Med den alder han har nu, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne give ham skemad 2 gange dagligt og øge ham til 3 gange dagligt når han bliver 6 måneder.
Den nuværende dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Formiddag 9.30: Ammes (suppleres evt. med mme) og puttes til formiddaglur
Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes (suppleres evt. med mme) ca kl. 13 og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Powernapper sandsynligvis ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos (lige nu uden kartoffel), vand af kop.
Ammes (suppleres evt. med mme) og puttes til natten ca 19.30 i sin egen seng.
Tidspunktet varierer efter hvorvidt og hvor sent han har sovet powernap om eftermiddagen.
Sen aften 23-24: Ammes (suppleres evt. med mme) og lægges tilbage i sin egen seng
Midt nat 03: Har evt. behov for amning stadig væk, men i takt med at skemaden begynder at fylde mere og han fyldes mere og mere op i løbet af dagen, så vil denne amning midt nat kunne springes over :o)
Jeg håber at ovenstående giver lidt forklaring, lidt ro og hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

