Svar: Sparker dynen af om natten
Kære Rikke
Maja udvikler sig rigtig meget i øjeblikket, hun bruger sig selv motorisk og får sig meget hurtigt lagt i stillinger hun ikke selv kan komme væk fra, ligesom hun også meget let får sparket dynen af sig om natten og har brug for hjælp til at blive puttet igen. Dette ændre sig normalt i takt med at barnet bliver ældre og motorisk selv begynder at kunne vende og dreje sig og af egen hånd komme tilbage til søvnen.
Sundhedsstyrelsen skriver i deres pjece til sundhedspersonale om vuggedød, at de ikke anbefaler juniordyne før 12 måneders alderen på grund af risiko for overophedning. Tidligere introducerede forældre ofte juniordynen netop i denne alder, hvor barnet motorisk fik sparket dynen af meget hurtigt, så dine tanker er rigtige nok. Det kan være en løsning. Hvorvidt man kan give barnet en større dyne får 12 måneders alderen, må efter min mening afhænge af hvor stort barnet er rent fysisk og hvor mobilt et barn man har.
Der er jo børn som i en alder af 5 måneder allerede vejer over 10 kg og så er der børn som har denne vægt, når de er et år. Et fysisk meget stort barn kan godt have behov for en større dyne, netop for bedre at blive puttet og jeg ved, at forældre her gør det, at de bukker juniordynen rundt omkring madrassen i fodenden, så barnet på den måde ligger i en lille pose/kuvert opredning og stadig kan vende og dreje sig uden at dynen risikerer at komme op over hovedet ...
Ellers er det helt rigtigt det I gør, giver jeres datter en heldragt på når hun skal sove og så lægger dynen over hende, når I selv vågner i løbet af natten og kigger til hende og kan se at hun har brug for det.
Hendes opvågninger og behov for mælk for at finde ro, kan sagtens hænge sammen med hendes alder og udvikling, men det kan også være at I skal se lidt på hvordan hun spiser og sover i løbet af dagen. Jeg ved at vi tidligere har talt om hendes behov for mad og mælk, men sender alligevel et forslag til hvordan ...
... en dag kan se ud for en pige på 7, snart 8 måneder:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme eller sødmælk og smørklat, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og begynder stille og roligt at få lidt rugbrødshapere med forskelligt smørbart pålæg, tilbydes kogte grøntsager i hånden at gnave i, rugbrødshapsere osv. Vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover her 1½-2 timer
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, evt. lidt frugtmos, lidt brødhapsere og lignende, Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, stille og roligt mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der gives fortsat mos og mad i hånden (broccolibuketter, blomkålbuketter, kartoffelbåde eller lignende) at gumle på og så mos ved siden af.
Puttes til natten med en flaske ca 19.30
Sen aften 23: Flaske
Som du kan se af tiderne på denne plan, så er de flyttet lidt i forhold til din beskrivelse. Hvis du oplever at din datter har det bedst med at sove formiddagslur allerede kl. 8.30, så er det fint, så kan hun få lidt frugt, når hun vågner og stadig også spise frokost. Alt efter tidspunkter for mad og søvn dagen igennem, vil hun også gå tidligere eller senere i seng om aftenen og den fleksibilitet må der være :o)
Vælling virker for nogen, I andre familier oplever man ingen effekt af at give vælling i stedet for modermælkserstatning, så I må her forsøge jer frem. Det kan dog være en god idé at I generelt tilbyder lidt flere små måltider dagen igennem, som beskrevet i planen. Det kan godt have betydning for mæthende og behov for mælk om natten ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

