Svar: Søvn og mad - 3 mdr.
Kære trætte mor
Det lyder som om at din datter har behov for at få lidt mere mad, altså at din mælkeproduktion skal sættes lidt op. Netop om aftenen og natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon og derfor søger hun brystet ekstra der.
Det er også sådan, at hun i kraft af sin alder, måske er mere aktiv og lettere lader sig forstyrre i løbet af dagen. Hun spiser der ikke helt så længe som hun tidligere har gjort og kommer hurtigt ind i en vane med at slatspise lidt og ligesom lade sig nøjes med - fordi hun har travlt med at opleve, mærke og følge med i hvad der sker omkring hende.
Derfor indhenter hun naturligvis det forsømte om natten og det er vigtigt at du nu forsøger at lægge hende hyppigere til brystet om dagen, så hun hele dagen igennem fyldes godt op og dermed ikke behøver efterspørge om natten.
Prøv om du i et par dage, kan komme ind i ...
... en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Prøv om du mellem hver lur, kan få hende til at spise fra begge bryster. Det vil sige at du starter med at amme hende fra den ene side, når hun vågner af en lur, derefter leger du med hende, pludrer, skifter hende osv. og så tilbyder du hende modsatte bryst inden du lægger hende til at sove igen. På den måde får du stimuleret begge bryster mellem hver lur og du får hende fyldt ekstra op i løbet af dagen.
Det er hyppigere amning der øger mælkemængden, det giver således mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Min tanke er altså at du skal forsøge at amme hende hyppigere i løbet af dagen mod at du så kan få et lidt længere søvnstræk om natten igen :o)
Håber det vil give lidt mere ro meget hurtigt :o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

