Svar: Et dyrbart menneske

---

Kære Pia

Du kan tro at det giver mening og at du føler dig helt tæt forbundet med din dreng er helt naturligt og faktisk meget vigtigt :o) Det er symbiosen mellem mor og barn du beskriver og det er en følelse af at ingen af jer føler at de kan overleve uden den anden. Din dreng tænker det naturligvis ikke så bevidst som du måske gør, men han føler sig dybt afhængig af dig, fuldstændig ligesom du føler at du vil ofte alt for at han kan have det godt.

At I har det sådan sammen er dejligt og trygt for din dreng, han er nødt til at føle sig 100 pct tilknyttet for også at kunne adskille sig og det skal han ligeså stille og roligt til netop i kraft af sin alder og udvikling.

I første omgang begynder han at øve sig rent fysisk i at være væk fra dig. Han kravler, bevæger sig væk fra dig. Fra at have siddet på skødet, så kravler han nu væk fra dig. Kommer tilbage, skal lige tankes lidt op med knus og kram og med sit mordepot fyldt godt op, tør han atter bevæge sig ud i verden. Han begynder at rejse sig ved tingene, tager de første selvstændige skridt ud i livet og begynder på den måde stille og roligt at adskille sig mere og mere fra dig.

Rent mentalt øver han også mere og mere selvstændighed, han begynder at vise tegn på at ville noget andet end du vil, han overhører dit nej, han protesterer når du giver ham tøj på, ble på, sko på osv. Alt sammen udtryk for at han øver det at være sig selv mere og mere.

Han skal også til at passes af andre, han skal i første omgang passes af mormor, han er glad for sin mormor og føler sig tryg ved hende og jeg synes du skal lade ham passe og lade de to nyde de udfordringer det vil give dem begge :o)

Mange kvinder har det svært med tanken og at en anden skal passe deres barn, se deres barn gøre noget som de måske selv går glip af og det er min fornemmelse, at mange kvinder er lidt bange for at deres barn vil knytte sig mere til den anden end til mor. Ikke at man ikke ønsker at ens barn skal kunne trøstes af en anden, mere at mange jo ønsker at være noget særligt for deres barn. Forstår du hvad jeg mener?

Det at give slip, at kunne løsrive sig, når barnet skal til at passes ude, handler altså om at man tror på og ved at ens barn har en sund og god tilknytning til mig som mor. Vores kontakt er helt unik og vi har en ...

---

---

... følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man kan tale om et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

Et barn kan og bør kunne søge trøst hos en "fremmed", hvis moderen ikke er til stede. En fremmed kan her være f.eks. en dagplejer, en pædagog eller bedsteforældre. Når barnet søger den "fremmede" så vil barnet vise tilknytningsadfærd, men dette er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har barnet til dig som mor.

Det at give slip handler altså om at man som mor fornemmer at der er forskel på dette og ikke føler sig afvist eller forfordelt. En proces som for mange er lidt svær.

---

---

Så kan man diskutere hvad der er barnets behov og hvad der er mors behov og måske endda diskutere, hvad der er samfundets behov - eller hos jer, også fars behov. Og jeg synes det lyder som om at du skal lytte til din mand og prioritere at I skal have mulighed for at være et par og ikke 'kun' forældre. Han savner dig din mand, han savner din fulde opmærksomhed, han savner at have tid sammen med dig uden at blive afbrudt af jeres søn. Det handler ikke om at han ikke elsker jeres dreng ligeså højt som du gør, men handler snarere om at han ønsker at I som par også prioriterer hinanden - og det har han jo ret i. I sidste ende er det også vigtigt for Malthe, at mor og far har det godt sammen, prioriterer hinanden og ser hinanden :o)

Der er hos jer tale om at mormor skal passe Malthe. De to kender hinanden godt, Malte er tryg ved mormor og der er tale om en enkelt overnatning. Jeg synes du skal sige ja tak eller okay og give det en chance. Malthe og mormor vil nyde at have den stund sammen og det vil være helt okay i forhold til hans alder og udvikling.. Du vil naturligvis ikke kunne forklare ham særlig meget og du vil savne ham ubeskriveligt meget, det er klart og det bliver svært for dig - men forhåbentlig kommer det til at gå så godt, at du også bagefter kan mærke, at det var okay :o) Der er tale om en enkelt overnatning, det er okay, tro mig ...

Hvis du synes det er for svært for dig, så kunne I også gøre det, at mormor passer Malthe hos jer og I tager så i byen og kommer hjem, så I er hjemme hos ham om morgenen, når han vågner og dagen starter på ny.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og glæder mig til at høre hvordan det hele forløber :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---