Brev:
Adfærd og opdragelse

Kære Helen,
Så er det tiden for et råd igen.
Vores søn bliver snart 1½ år og han er en glad og meget livlig dreng (enebarn). Han har i de sidste 2 måneder været hårdt ramt af sygdom, men nu skal han snart have dræn i ørene, så håber vi det bliver bedre. Det har gjort at vi på mange måder har ”båret over” med mange ting i hverdagen, da han enten har haft feber eller har været i bedring. Desuden har han i næsten ½ år været hos forskellige gæstedagplejere, da hans egen faste dagplejemor har været sygemeldt.
Mit spørgsmål går på hvad man kan forvente af en dreng på 18 mdr. angående leg – kan han lege med eller ved siden af andre, hvor meget er de i stand til at koncentrere sig/ fordybe sig i sin egen leg, får de generelt en alder hvor de smider med alt (det gør han) og hvordan kan man forvente at balancen mellem voksenkontakt og leg på egen hånd skal være?
Vores søn har altid været meget urolig forstået på den måde, at han har svært ved at lege selv og svært ved at finde på noget selv. Desuden har han altid haft det sådan, at hvis noget i legen var bare lidt for svært, så mister han lyn hurtigt tålmodigheden og smider med tingene i stedet for, fx har han nogle store klodser vi sætter ham i gang med at stable. De ryger ud til alle sider så snart der er noget der ikke lykkes. Han har heller aldrig kunne sidde og lytte når vi læste bog for ham, selv om vi ofte prøver.
Generelt er han ikke ret ...
... tålmodig, hverken i leg, til måltiderne, sammen med andre mv.
Hvordan kan vi udfordre ham på det område? Kan det været fordi han i de sidste par måneder har været syg og blevet passet mange forskellige steder sammen med mange forskellige børn, at han er forvirret og stresset og derfor har svært ved at fordybe sig?
Vi må som forældre også påtage os noget af skylden, da vi altid har båret meget rundt på ham, aktiveret ham og leget med ham i stedet for at opdrage ham til at kunne lege selv. Det er vi nu blevet meget mere bevidste om og vil gerne råde bod på dette ved at tage fat om problemet. Kan du i den forbindelse give nogle gode råd? Vi vil nødig ende som alt for servicerende forældre med et dirigerende barn som ikke er til at holde ud at været sammen med for andre - er det for sent at rette skuden op?
Sidste spørgsmål går lidt på en situation vi har fået forklaret af dagplejeren. Vores søn og nogle af de andre jævnaldrene drenge er ofte oppe at toppes om det samme legetøj, selv om der er masser at vælge imellem. De vil lege med det samme og står så bare og holder fast på legetøjet, selv om de bare kan tage noget andet. Det er lidt en magtkamp tænker jeg, hvad tænker du – og er det typisk for drenge der har svært ved at falde til ro at de reagerer sådan?
Glæder mig til at høre din mening, da vi gerne vil hjælpe ham med at finde mere ro og hvile i sig selv.
Tak for en god brevkasse
Venlig hilsen
KB
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!