Svar: Bange for at presse min søn ifm. renlighed
Hej med dig
Renlighed er noget man modnes til og der er i denne proces flere faser som man skal igennem. Det bedste tidspunkt at starte renlighed på er når barnet selv viser interesse for det og giver udtryk for at ville det og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.
Samtidig skal din dreng starte i børnehave og man bliver ikke renlig over en uge, det skal have sin tid og der skal være ro omkring det. Mange børn bruger ble, når de begynder i børnehave og det er helt normalt. Jeg synes derfor I skal lade ham starte, få ble på og bleer med og når han så er kørt ind og har fundet ud af, hvad det egentlig vil sige at være i børnehave, så kan I begynde at tænke på renlighed.
Det er også altid lettere at træne renlighed om sommeren, hvor han naturligt har mindre tøj på, løsere bukser osv. Det er svært at nå på toilettet, når man har overtræksbukser, flyverdragt eller lignende - så er det naturligt at der sker flere uheld.
Netop det at begynde i børnehave kan sagtens have den effekt, at han oplever at andre børn går på toilettet. Ofte har de små toiletter som er beregnet til børn i størrelsen og det, sammen med at andre kan gå på toilettet selv, ...
... kan sagtens være en motiverende faktor. Så han af sig selv pludselig begynder at vise interesse - og så er grundlaget for et samarbejde lagt.
Når det bliver varmere i vejret og han måske selv begynder at vise interesse for at undvære bleen, så kan I begynde at træne toilettider. Forstået på den måde, at han i begyndelsen beholder bleen på, men får buksebleer som trækkes op som et par underbukser - og så skal han på toilettet når han står op om morgenen, inden I kører ud at handle, inden han skal i seng osv. altså på de tidspunkter, hvor du normalt også selv vil gå på toilet. Det er således noget 'man' gør, sådan er det.
Du skal ikke spørge ham om han skal, for så vil han sige nej, men derimod bare tage ham i hånden og sige: "Kom skat, vi skal lige ud at tisse inden vi kører.." og så går I ud og tisser. Du tisser og han prøver. Kommer der noget, så er det fint og gør der ikke, så er det også fint - fint at han prøvede.
Det er langt bedre at beholde bleen på og bruge den som underbukser i starten. En tør ble er en succesoplevelse, våde bukser er nederlag.
Fortsat held og lykke med børnehavestart og renlighedsstræningen, som først blir til sommer :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

