Svar: Ernæringsrigtig mad
Kære Kari
Det er ikke korrekt at der er tilsat mel i NAN2 og at du derfor 'bare' kan tilsætte mel til NAN1 og få samme effekt. Det er sådan, at noget af laktosen er skiftet ud med maltodextrin som tykner modermælkserstatningen lidt, derfor mætter NAN 2 ofte lidt mere og derudover NAN 2 indeholder mere jern.
Det er korrekt at man ikke behøver skifte til Nan 2, hvis barnet trives rigtig godt med Nan 1, så kan man roligt bibeholde denne. Hvis du ønsker at give dit barn en modermælkserstatning der mætter lidt mere, så kan du dog fint skifte til type 2, som gives som den er.
Hvis du ønsker at give dit barn vælling, så vil jeg anbefale dig at du købe en vælling til formålet. Ved at købe et rigtigt produkt sikrer du dig at indholdet af vitaminer, mineraler, protein osv. er sammensat, så det bliver så ernæringsmæssigt rigtigt som muligt. Man kan naturligvis også godt lave vælling selv, men da din dreng nu er 6 måneder og også godt igang med skemaden, så er der i forvejen masser af måltider der skal laves og det er praktisk og lettere at købe en vælling ... Da du køber modermælkserstatning i forvejen og mel, så tror jeg umiddelbart rent økonomisk ikke der er den store forskel.
Med hensyn til mad, så må du meget gerne give din dreng rigtig meget at spise nu og det er ret flot, at han i en alder af kun 6 måneder kan spise rugbrød ... Det er dog fortsat vigtigt at han får masser af mos, da det er med til at holde maven igang og sikrer at han spiser nok mad. Du kan bedre energiberige mos og grød og sikre at han får det fedtstof han skal have - en hvis du kun giver rugbrød.
Han kan få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, han kan få frugtmos af forskellig slags, han kan tilbydes stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, ...
... sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Han må også gerne begynde at få lidt i hånden, som han kan sutte på og bide lidt i, opbløde med spyt. Det kan være agurkeskiver, blødere frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende og så kan han også få lidt ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper. Du skal dog være opmærksom på at han fortsat ikke må få for meget gluten. Det er især i hvede at glutenindholdet er højt.
Mit forslag til en dagsplan, hvor jeg prøver at præcisere mælkeindtaget ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme (NAN 1 eller NAN 2) og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden - appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på, vand af kop.
Flaske med mme (NAN 1 eller NAN 2) og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes derudover ristede rugbrødsbjælker eller små rugbrødshapsere som du allerede er begyndt på. Kan også få agurkestænger og lignende at sutte på, gnaske i. Vand af kop.
Flaske med mme (NAN 1 eller NAN 2) og puttes til middagslur kl. ca 13-13.30. Alt efter hvor længe han har sovet formiddagslur
Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden at sutte på og evt lidt frugtmos ligesom om formiddagen. Vand af kop og ofte også fortsat behov for en flaske (NAN 1 eller NAN 2) om eftermiddagen.
Powernap begynder at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden som han kan gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling (købt eller hjemmelavet) ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme (NAN 1 eller NAN2) eller vælling.
Som du kan se er der i denne plan fortsat mange måltider, det behøver ikke være meget han spiser hver gang, men det er vigtigt at han tilbyde lidt og tit og at tilbudet varierer. Der er også fortsat plads til 6 flasker dagligt.
Hvorvidt du skal give mme, type 1 eller 2, vælling osv. afhænger også af hvor meget mælk din dreng indtager i løbet af en dag. Han bør fortsat drikke mere end 750ml dagligt. Hvis han gør det på type 1, så bibeholde du type 1. Hvis han drikker meget mere, så kan du med fordel skifte til type 2, som så kan mætte lidt mere. Hvis han hører til de børn som drikker meget store mængder af gangen, men af få flasker - altså f.eks. drikker 800ml mælk dagligt fordelt på 4 flasker, så er dette naturligvis også okay, så behøver han ikke få 6 flasker som jeg har skitseret.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.