Brev:
Spise selv og diverse spørgsmål

Hej.
Min dreng på snart 11 måneder virker sund og rask og er glad og tilfreds, men...
Han gør stadigvæk ikke noget forsøg på at spise selv. Han får lov til at sidde med maden og sidder og piller i den, vender og drejer på den, kaster den i gulvet og smuldrer den i småstykker, men putte den i munden gør han ikke. Vi har prøvet at give ham både små og store stykker han kan spise, men det hjælper ikke. Vi har også efter sundhedsplejerskens forslag forsøgt at føre hans hånd op til munden, når han har noget mad i hånden, men da bliver han rasende og kæmper imod.
Er det normalt at et barn på 11 måneder ikke vil spise selv? Han putter gerne legetøj i munden, det sker dog ikke så tit.
Min dreng vejer nu 9 kg og er 74 cm lang. Jeg vejer ham hver måned på en babyvægt, og sidste måned havde han tabt 100 gram i stedet for at tage på 200-300 gram som han plejer. Jeg prøvede at veje ham på andre tidspunkter, men vægten var den samme, så det er ikke pga. fuld/tom mave eller lignende vægten blev så lav. Det skal siges, at han en månedes tid inden han blev vejet sidst stoppede med at ...
... få modermælk om natten. Jeg kan jo så regne ud, at han har behov for mere at spise om dagen, men det vil han ikke have. Er det noget at bekymre sig over? Er det normalt at babyer taber sig?
Han er ellers ikke så glad for mad lige i tiden. Til morgenmad får han en stor portion havregrød, og den spiser han, men ellers er det svært at få mad i ham. Tidligere ville han gerne have frugt og frugtmos, men hellere ikke det er han glad for lige i tiden. Hvordan skal jeg gribe det an? Jeg har prøvet at give ham noget andet til morgenmad og havregrød ellers i løbet af dagen, men da spiser han bare lidt havregrød og næsten ingen morgenmad. Han gaber tit fint op, men spytter bare maden ud igen. Min barsel er over, så han er begyndt i vuggestue nogle timer om ugen, men hellere ikke der spiser han.
Til sidst vil jeg lige spørge til, om det er normalt små børn tit har tynd afføring? Det har han haft i en uges tid nu, op til 5-7 gange daglig, og den er meget slimet og lugter rigtig grimt. Lægen vil ikke se ham fordi hans almentilstand er god, men jeg er nu alligevel ved at være bekymret.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.