Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn uden hjælp fra mor og far


10. marts 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej igen

Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer og så kort og præcist som muligt :o)

Jeres dreng må gerne sove en formiddagslur på 1½ time og du behøver ikke vække ham. Der er børn som trives rigtig godt med 2 lige lange lure dagligt, det vil sige at de sover 2 x 1½ time og det er rigtig fint. Sover han lidt mere, er det naturligvis også okay. Men hvis barnet sover 5-6 timer i løbet af dagen, så er situationen naturligvis en anden, så går det ud over barnets indtag af mad og også ud over nattesøvnen og her vil det ofte være nødvendigt at vække barnet, så man ikke kommer ind i en rytme, hvor barnet vender op og ned på nat og dag :o)

Med hensyn til stillingsskift, så mener jeg at hjælpe ham med at komme væk fra kravlestilling og ligge ned igen, hjælpe ham med at blive lagt på den modsatte side, komme om på ryggen eller hvordan I nu skønner at han sover bedst. Fuldstændig ligesom I selv også skifter stilling om natten. Han øver sig rigtig meget motorisk og får sig derfor lagt i nogle stillinger som han ikke kan få sig flyttet fra. Derfor har han behov for, at I hjælper ham med at blive lagt rigtig igen, blive lagt i en stilling og puttes så han kan sove roligt videre :o)

Med hensyn til at sove i lift, så er han alt for stor til dette og skal ud af liften. Det er derfor nødvendigt, at I putter ham direkte i barnevogn og direkte ned i sengen. I må gerne bruge voksipose, da den kan bruges begge steder og derfor indgå som en del af putteritualet. Den kan være det genkendelige og trygge som hjælper ham til at vide at det er sovetid uanset om det er om dagen i barnevognen eller om aftenen i tremmesengen.

Det lyder dog som om at jeres dreng er så motorisk igang, at han et eller andet sted bliver frustreret over at være pakket tæt og at han derfor bliver sur, når I prøver at putte ham i voksiposen. I den har han jo netop ikke mulighed for stillingsskift, men skal ligesom ligge som han er lagt og det irriterer ham.

Min tanke er derfor at I skal prøve at putte ham direkte i både barnevogn og tremmeseng, med en dyne og evt. et lille tæppe over dynen. På den måde er han stadig puttet tæt, ligger ikke og fryser og skærmes fra verden så han hjælpes til at finde roen og samtidig kan han flytte på sig under dynen, når han har behov for det.

Han skal ...


Annonce

... stadig have sin sutteklud og så skal han beroliges med kærtegn, hold ham lidt i hånden, lad dine hænder ligger på hans krop, så han mærker at du er der, mærker tyngden og roen. Vug ham evt. lidt imens han ligger ned, fordi han er vant til dette, men vug ham ikke i søvn.

Når du putter ham om dagen, så er det vigtigt at du ikke putter ham før du er sikker på at han er træt nok til at sove. Hvis du har det godt med at køre ham, så start med at lade ham sidde op, kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og få masser af stimuli. Læg ham så ned, når han viser sig parat til at sove og læg her mærke til tidspunktet, det kan give dig en idé om, hvornår du skal putte ham.

Du må godt trille vognen lidt, når han skal sove og normalt skal lulles til ro men prøv hele tiden at holde pauser, så han ikke lærer at falde i søvn afhængigt af at blive trillet. Han kan altså trilles lidt, holde pause, græder han, så triller du lidt igen og stopper og sådan bliver du ved, så han stille og roligt lærer at falde i søvn uden at blive trillet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er altid lettest at skabe gode sovevaner om dagen, her har du selv mere overskud end om aftenen. Derfor er det godt at starte om dagen og så forsøge at indføre de samme rutiner om aftenen.

Da jeres dreng allerede ligger i kravlestilling, så er han jo meget langt fremme motorisk, når han kun er 6 måneder Hvis han karter meget rundt i tremmesengen om aftenen, så må du derfor vurdere, hvorvidt han skal have lov til det - ham må jo i princippet gerne ligge og tumle rundt og finde en stilling og så derefter falde i søvn. Her kan du evt. sætte en sengerand op, så han ikke slår sig, hvis han banker hovedet ind i tremmerne. Eller du må vurdere, om det går bedre, hvis du står hos ham, holder hænderne hos ham og hjælper ham til fysisk ro imens du f.eks. siger "sssh".

Så mit forslag er altså at I starter med at få jeres dreng ud af liften og arbejder på at få ham til at sove uden den. Dette gøres ved at putte ham direkte i barnevogn og direkte i sengen med dyne og evt. lille tæppe efter behov. Samtidig med dette skal han så lære at sove uden at blive trillet i søvn, men i stedet lærer at nøjes lidt lidt kærtegn og beroligende hænder på sin krop. Forsøg om dagen og indfør samme rutiner om aftenen.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce