Svar: Urolig sidst på dagen - 2 mdr.
Kære Anne
Små børn på 2 måneder mestrer endnu ikke at lukke lyde ude. De hører ligesom alt og har endnu ikke den evne. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det meget vigtigt at I hjælper jeres dreng med at blive skærmet og finde ro i løbet af dagen, ellers er det at det bliver for meget sen eftermiddag/tidlig aften.
Børn på jeres drengs alder har også rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får, de har svært ved at lukke ting ude, de har svært ved selv at mærke og fornemme, når det er nok. De kan således ikke selv fornemme hvornår de er mætte eller sultne, - nogle gange oplever du sandsynligvis at han søger brystet og så vier det sig, at han alligevel ikke vil. På samme måde har han også svært ved at mærke, hvornår han bliver træt, hvornår han har fået stimuli nok og skal have en pause og her må du som mor, forsøge at aflæse ham og hjælpe ham med at sige fra - inden det bliver for meget :o)
Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, ...
... forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden.
Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli som faktisk er det barnet protesterer over og det gør kun gråden og uroen værre. Derfor skal I i stedet forsøge at hjælpe ham med at koble fra.
Det vil ofte være sådan at man kan gå lidt rundt med ham, han skal ligge med sin mave på jeres underarm, så han kigger væk, kigger ned mod gulvet. Han har ikke brug for jeres opmærksomhed men netop det at ligge sådan, hvor man ikke kræver opmærksomhed og hvor han bliver vugget og slapper af, kan gøre ham rolig.
Det vil også ofte hjælpe at gå ind i soveværelset og lægge sig ned og amme ham i jeres seng. Dæmpet belysning, nedrullede gardiner og ingen støj. Ligesom det ofte også hjælper at svøbe ham i et klæde og putte ham i lift eller barnevogn, som står lidt afsides. Han må således gerne sove i sin lift i et tilstødende lokale, som er lidt mere køligt og hvor der er lidt mere stille end i stuen.
At det kammer over på samme tidspunkt hver dag og således hos jer ofte mellem kl. 17-18 hænger sandsynligvis sammen med, at han der netop som du beskriver, bliver yderligere frustreret over den uro, der naturligt er på det tidspunkt. I er alle sammen hjemme, storebror larmer, han pylrer måske lidt, der skal laves mad, fjernsynet kører osv. Der er naturligt mere uro i familien.
Jeg håber min forklaring hjælper videre på vej, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

