Annonce

Annonce

Svar: Madplan med færre natamninger - 8 mdr.


12. marts 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Julie

I forhold til at Hannah nu er 8 måneder, så vil det være rigtig godt, hvis I kunne fjerne mælken (amning/flaske) om dagen og kun tilbyde dette aften, sen aften og tidlig morgen. Om dagen skal hun i stedet have mere rigtig mad - og meget gerne noget hun selv kan spise, altså mad i stykker - dog gerne også supplere med lidt på ske, så I er sikre på at hun får mad og næring nok ...

Jeg vil foreslå at I bager nogle boller, som hun kan få som mellemmåltid, evt. med lidt smør, ost, frugtmos eller lignende til.

Opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (evt. jerntilskud, afhænger af hvor meget mme hun får)

Puttes til formiddagslur ca 9.30-10 uden at få mælk, sover måske kun 45 minutter, det er helt alderssvarende

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende, rester fra aftensmaden som godt kogte pastaskruer, frikadelle (kød/fiskedelle), kogte grøntsager, kartoffelbåde ...


Annonce

... eller lignende. ½ hårdkogt æg en gang imellem osv. Kan suppleres med lidt grøntsagsmos (fra glas eller hjemmelavet). Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13.30 uden at få mælk inden. Sover her 1½ time

Eftermiddag 16: En ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Hun kan sagtens spise lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, farsbrød, frikadeller, fiskefileter, laks med pesto, pangasiusfileter med tomat og parmesan eller hvad I nu får. Vand af kop.

Suppleres med en godnatgrød inden sengetid, så hun ikke går sulten i seng.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover til næste morgen tidlig uden mælk

Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn i 8-9 måneders alderen ofte kun sove 2½-3 timer i løbet af dagen og hvis jeres datter hører til de børn som ikke sover særlig meget i dagtimerne, så lyder det helt naturligt at hendes ene lur kun varer ca 45 minutter, hvis den anden lur så varer 1½ time. Det kan være helt okay og alderssvarende at sove på denne måde.

Det vil ofte også være sådan, at hun i denne alder, kan holde sig vågen lidt længere tid end I tidligere har oplevet. Hun udvikler sig rigtig meget og bruger sig selv både fysisk og mentalt. Prøv derfor at tilbyde hende lidt ekstra måltider, hvor hun netop skal spise mere selv, i stedet for at give hende mælk og put hende så lidt senere end I går lige nu.

Jeg håber at min plan for dagen hjælper jer lidt videre igen, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce